Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

379 Fig. 223. Vandretgaaende Kværn (G. C. Larsen, Asaa). maa gaa i to gode fast forbundet med et støbt Kryds, som i Fig. 223, eller med Kornhusets Dæksel og indstillelig ophængt i et Stativ af Støbe- jærn eller Træ. Langjærnet kan være i fast Forbindelse med Løberen, eller denne kan være forsynet med Balancesejle. Bjæl- ken, der bærer Bundsporet, ophænges i Regelen fjedrende, saa at Løberen kan vige ned efter, i Fald en haard Genstand skulde komme i Kværnen. Det angives, at Understenen som Løber skulde frembyde den Fordel, at Sæden bedre kastes ud mellem Stenene. Lodretgaaende Kværne kan med Hensyn til Enkeltheder i Bygning være ret forskellige; sædvanlig har Stenene mindre Diameter, men større Hastighed end hos vandretgaaende Kværne. Kværnhuset er i Regelen støbt og hviler paa et Støbejærns- stativ (Fig. 224). Liggeren er sædvanlig ved Hjælp af Bolte i fast, men indstillelig For- bindelse med Kværnhusets Dæksel, der skrues til Kværnhuset f. Eks. ved Hjælp af Fløj- møtrikker. Løberen er fast forbundet med Kværnens vandretliggende Aksel, hvilket f. Eks. kan ske ved at bolte Stenen til en Jærnplade, der fastkiles paa Akselen; denne Lejer (Kuglelejer, Ringsmørelejer). Malefinheden reguleres ved at forskyde Akselen med Løberne, f. Eks. ved Hjælp af en Haandskrue i Forbindelse med en Fjeder, der holder Løberen i Stilling. Sæden ledes fra en Paafyldningsbeholder med indstille- lig Skod, Rystekasse eller Fødeapparat gennem en Kanal til Liggerens Øje og videre derfra — undertiden ved Hjælp af en Transportsnegl paa Akse- len — til Malefladerne. Hyppigt er Løberen forsynet med een eller flere Pladevinger til at bringe Malegodset til Sækketuden. Kraften overføres til en Remskive paa Kværnens Hoved- aksel. Stenkværnenes Maleflader be- staar enten af naturlige eller kunstigt fremstillede, haarde, sejge Sten af en saadan Beskaffenhed, at de kan til- dannes og skærpes uden at springe Fig. 224. Lodretgaaende Kværn (Københavns Møllestensfabrik). itu, og at de efter Tilhugning faar og kan bevare en ru og skarp Overflade. Af naturlige Sten anvendtes tidligere her i Landet i Landbrugskværne saa godt som altid en med en Mængde Smaa- huller opfyldt Basalt fra Rhinen, rhinske Møllesten, der er sær-