Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
388
af samme Type til Motorkraft. Den havde to paa en fælles Aksel
anbragte Skæretromler, der vendte de spidse Ender mod hinan-
den; Tromlerne
Knive; den skar
Fig. 232. Roeskæreren „Herborg
(P. M. Nielsen, Skern).
var tilsammen 58 cm lange og havde hver 6
13,800 kg Runkelroer i Timen ved en Hastighed
af 80 Omdr. pr. Minut. I Stedet
for Knivtromler anvendes ogsaa i
Tromle-Skæremaskiner til grovere
Skæring saakaldte Raspetromler af
Staal med ca. 5—8 cm lange og
3—4 cm brede Huller (se Fig. 232
forneden tilhøjre), hvis udadbøjede
Skærekant og indadbøjede Bagkant
skærer Roerne i Stykker. I Sam-
menligning med Knivtromler giver
de en større Findeling, afhængig
af Hullernes Størrelse, men de har
sædvanlig ogsaa en betydelig rin-
gere Arbejdsevne. Til mindre Hus-
dyr ønskes ofte en stærkere Søn-
derdeling end den, forannævnte Maskiner kan give, og Roerne
kan da enten skæres i Strimler eller Baand, f. Eks. med en Ma-
skine af den i Fig. 230 viste Type, paasat dertil indrettede Knive
med f. Eks. mejselformede Tænder eller med en foldet Æg;
hyppigere foretages dog en Raspning eller Mosning, hvilket f.
Eks. kan ske ved at paasætte samme Maskine Raspe- eller Mose-
knive (se Fig. 231 b). En Raspning kan ogsaa paa fortrinlig
Maade foretages med en Tromle-Roeskærer, naar denne forsynes
med en Raspetromle med smaa Huller, der har en kun lidet
fremstaaende Skærekant. Hyppigt kan Tromle-Roeskærere for-
synes med Skære- eller Raspetromle efter Behov. Roeraspe- og
Roeskæremaskiner maa være omhyggeligt forarbejdede af gode
Materialer, hvilket i særlig Grad gælder dels Skæreapparatet og
dels den Part af Beholderens nederste Del, imod hvilken Roerne
presses under Skæringen. Hyppigt gøres Beholderens øverste Del
rist- eller gitterformet (Fig. 230), for at Jord o. lign, kan falde
ud. Knivene maa holdes skarpe. Aksellejerne bør være for-
synede med gode Smøreindretninger.
H. Foderkogere.
Foderkogere anvendes fortrinsvis til Kogning af Kartofler og
Rodfrugter, og de har i de senere Aar fundet stigende Anven-
delse her i Landet. De fleste Foderkogere, der anvendes nu til
Dags, koger ved Damp, hvilket bl. a. giver mindre Anledning til
Udludning af Næringsstoffer end ved Kogning i Vand. De fore-
kommer i en Mængde forskellige Former, hvis Brændselsøko-
nomi og Handlelighed kan være meget forskellig. De kan i Re-
gelen henføres til een af følgende Hovedgrupper: