Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
388 af samme Type til Motorkraft. Den havde to paa en fælles Aksel anbragte Skæretromler, der vendte de spidse Ender mod hinan- den; Tromlerne Knive; den skar Fig. 232. Roeskæreren „Herborg (P. M. Nielsen, Skern). var tilsammen 58 cm lange og havde hver 6 13,800 kg Runkelroer i Timen ved en Hastighed af 80 Omdr. pr. Minut. I Stedet for Knivtromler anvendes ogsaa i Tromle-Skæremaskiner til grovere Skæring saakaldte Raspetromler af Staal med ca. 5—8 cm lange og 3—4 cm brede Huller (se Fig. 232 forneden tilhøjre), hvis udadbøjede Skærekant og indadbøjede Bagkant skærer Roerne i Stykker. I Sam- menligning med Knivtromler giver de en større Findeling, afhængig af Hullernes Størrelse, men de har sædvanlig ogsaa en betydelig rin- gere Arbejdsevne. Til mindre Hus- dyr ønskes ofte en stærkere Søn- derdeling end den, forannævnte Maskiner kan give, og Roerne kan da enten skæres i Strimler eller Baand, f. Eks. med en Ma- skine af den i Fig. 230 viste Type, paasat dertil indrettede Knive med f. Eks. mejselformede Tænder eller med en foldet Æg; hyppigere foretages dog en Raspning eller Mosning, hvilket f. Eks. kan ske ved at paasætte samme Maskine Raspe- eller Mose- knive (se Fig. 231 b). En Raspning kan ogsaa paa fortrinlig Maade foretages med en Tromle-Roeskærer, naar denne forsynes med en Raspetromle med smaa Huller, der har en kun lidet fremstaaende Skærekant. Hyppigt kan Tromle-Roeskærere for- synes med Skære- eller Raspetromle efter Behov. Roeraspe- og Roeskæremaskiner maa være omhyggeligt forarbejdede af gode Materialer, hvilket i særlig Grad gælder dels Skæreapparatet og dels den Part af Beholderens nederste Del, imod hvilken Roerne presses under Skæringen. Hyppigt gøres Beholderens øverste Del rist- eller gitterformet (Fig. 230), for at Jord o. lign, kan falde ud. Knivene maa holdes skarpe. Aksellejerne bør være for- synede med gode Smøreindretninger. H. Foderkogere. Foderkogere anvendes fortrinsvis til Kogning af Kartofler og Rodfrugter, og de har i de senere Aar fundet stigende Anven- delse her i Landet. De fleste Foderkogere, der anvendes nu til Dags, koger ved Damp, hvilket bl. a. giver mindre Anledning til Udludning af Næringsstoffer end ved Kogning i Vand. De fore- kommer i en Mængde forskellige Former, hvis Brændselsøko- nomi og Handlelighed kan være meget forskellig. De kan i Re- gelen henføres til een af følgende Hovedgrupper: