Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
395
dig dækket; det samme gælder Universalkoblingerne paa den
indløbende Aksel. Under Arbejdet skal Lejerne holdes vel
smurte. Mindst een Gang om Aaret, f. Eks. før Tærsketiden be-
gynder, bør Hestegangen grundig efterses, Lejerne vadskes ud i
Petroleum, om fornødent repareres, Tandhjulenes Indgribning
undersøges, Lederullerne indstilles o. s. v.
I Praksis er der gjort mange daarlige Erfaringer ved Brugen
af Hestegange, idet man ofte bl. a. har fundet, at de ved Ud-
førelsen af sværere Arbejder, som Tærskning o. lign., overanstræn-
ger Hestene. Forskellige Former af Motorer har derfor i Regelen
let kunnet fortrænge Hestegangene paa de mindre Gaarde, hvor
disse særlig hører hjemme. Men de daarlige Erfaringer skyldes
dog sikkert i mange Tilfælde mangelfuldt konstruerede, slet
opstillede og slet passede Hestegange. Selv om den bedste
Hestegang ikke er nogen ideel Maskine til Overføring af Træk-
dyrs Kraft, vil Forholdet dog sikkert være dette, at Hestegange
ikke sjældent paa mindre Gaarde, hvor Formaling el. lign, ikke
taler for Anskaffelse af en Motor, vil frembyde Betingelser for
den billigste Tærskning ved Anvendelse af smaa Tærskemaskiner
med eller uden Renseorganer (se Side 351). Og naar Tærsknin-
gen kan ske Tid efter anden, hvad der under forannævnte For-
hold er at foretrække, kan fuldtandede Heste uden at overan-
strænges gaa i en Hestegang 2 å 3 Timer ad Gangen, uden at
Vinterfodringen bliver nævneværdig dyrere.
IX. Maskinernes Brug, Pasning og Opbevaring.
Landbrugsmaskinernes Brug, Pasning og Opbevaring lader
mange Steder meget tilbage at ønske. Grunden hertil er vel ikke
sjælden Uforstand, manglende Kendskab, men endnu hyppigere
en Følge af Sløseri og slette Vaner. Følgen deraf er, at Udgif-
terne til Reparationer og deraf flydende Tidsspilde bliver ufor-
holdsmæssig store. En Forbedring af dette Forhold vil sikkert
kunne ske ad den Vej, som efternævnte almindelige Regler for
Brugen af Maskiner antyder:
Enhver Landmand, der staar som Leder af sin Bedrift, bør
selv nøje kende sine Maskiners Konstruktion og Betjening.
Der bør anvendes dygtige og paalidelige Folk til at forestaa
i hvert Fald de mere sammensatte Maskiners Brug, og den
samme Mand, der bruger en Maskine, bør saa vidt muligt efter
endt Arbejde gøre den ren og magasinere den; derved øges
hans Kendskab til og Interesse for Maskinen.
En Maskine eller et Redskab bør ikke overanstrenges eller
benyttes til andet Arbejde end det, hvortil den er konstrueret.
Før Maskinen begynder at arbejde, maa den være fuldstændig i
Orden. Om dens Indstilling tager lidt mere eller mindre Tid, bør