Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
398
Fejl her kan give Anledning til mange Bryderier. Mejemaskiner-
nes Skæreapparat maa underkastes et lignende Eftersyn som Slaa-
maskinens.
Selvbindende Mejemaskiner. Naar Selvbinderen i Høsttiden
om Natten eller paa andre Tider staar ude uden at bruges, skal
den altid dække s til med en vandtæt Presenning. Naar Høsten
er forbi, skal den straks bringes i Hus og adskilles saa meget,
som Opbevaringen og en fuldstændig Rengøring (Afvadskning i
Petroleum) nødvendiggør. Sejlene tages af, tørres fuldstændigt
°g repareres om fornødent; Remmene repareres og indsmøres
med Olie, hvorefter Sejlene hengemmes paa et tørt Sted. Sejl-
ruternes Tappe og Lejer efterses og om fornødent udbedres;
Rullernes nøjagtige Gang er af stor Betydning. Man maa vogte
sig for ved Efterspænding af Møtrikker at fremkalde Skævhed i
Rullernes Stel. Kæderne maa tages af, renses i Petroleum og
derefter indsmøres i Olie. Alle Slidsteder ved Bindeapparat og
Vinde o. s. v. maa ved Hjælp af Petroleum fuldstændig befries
for Snavs. Alle Kamhjul maa renses, bringes til passende Ind-
gribning og kiles godt fast. Forslidte Aksellejer maa repareres
eller fornyes. Bindeapparatet bør renses omhyggeligt, og Slid
afhjælpes, maaske ved Fornyelse af enkelte Dele; de blanke Dele
skal indsmøres i Vaseline. Alle Smørehuller maa fyldes med
Petroleum, og Akslerne drejes rundt, indtil Lejerne er fuldstæn-
dig udvadskede, hvorpaa de fyldes med Olie. Ved Anskaffelse af
Reservedele maa Delenes Nummer og Maskinens Aargang an-
gives.
Ved Hesteriver efterses og repareres særlig Tænder, Aflægge-
apparat, Hjulnav og Eger.
Kartoffel- og Roeoptagere behandles efter samme Hensyn
som Plove.
Tærskemaskiner. Efter endt Tærskearbejde køres Maskinen
fuldstændig ren og befries for Korn, der hidlokker Rotter og
Mus. Udvendig renses den ved Affejning. De forskellige Lejer
vadskes ud med Petroleum eller skilles ad og renses. Har et
Leje for stort Spillerum, uden at Møtrikkerne er løse, er Lejet
udløbet, og Akselen maa da udtages, Pandernes Kanter affiles,
eller nye Pander indlægges, eventuelt nyt Metal indstøbes i Lejet.
Har varmtløbne Lejer eller Aksler faaet Rifter, maa disse jævnes
med en fin Fil. Det er vigtigt, at adskilte Lejer atter samles rig-
tigt og godt. Enhver Reparation af Tærske-Tromlen maa udføres
med den største Omhyggelighed. En af de hyppigste Repara-
tioner er Paalægning af nye Slaglelister. I saadanne Tilfælde bør
Tromlen udtages af Maskinen paa den Maade, at man løsner de
Kiler og Skruer, der holder Slagleskiverne fast til Tromleakselen;
derefter kan Akselen trækkes ud af Siden af Maskinen, og Trom-
len løftes op af Ilæggeraabningen.
Efter endt Reparation bør Tromlens Ligevægt altid under-
søges paa den tidligere beskrevne Maade. Fjedrene, hvori Sol-