Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
 403 blive skraa. I Navene sidder Støbejærnsbøsninger, der altid er koniske. Akslerne bør være af Staal. De er boltede til Axeltræerne og bærer Stopringe for at holde Hjulene paa Plads samt for Enderne Møttriker, der forhindrer Hjulene i at falde ud. Gevin- det paa Akseltappene skæres saaledes, at de følger Hjulbevægel- sen. Hjulene kan altsaa ved Friktion med Møttrikkerne ikke af- skrue disse, dette kan derimod ske ved at rykke tilbage med Vognen. Den almindelige Fælgbredde er 21/*”, ca. 6 cm, men paa svære Herregaardsvogne og Vogne, der skal bruges paa blød Jord, Tørvemoser o. 1. anvendes ofte fra 3—4 ” (8 til IOV2 cm) brede Fælg. Der findes i de fleste Amter Bestemmelse om Arbejdsvognes Fælgbredde — dog kun for Arbejdsvogne bestemte til Arbejds- kørsel paa Veje, som Amterne vedligeholder. Der forlanges i Al- mindelighed, at Fælgbredden skal være 3 til 4” (8 til 1072 cm), dog som Regel kun, naar Læsset er over 2500 kg. Disse Be- stemmelser overholdes imidlertid ikke, da det har vist sig, at smalfælgede Vogne under forskellige Forhold gaar betydelig let- tere end bredfælgede. Forholdene vedrørende Fælgbreddens Ind- flydelse paa Trækkraften er belyst ved Landhusholdningsselskabets Maskinprøver (Beretning 1903). Det fremgik af disse Prøver: 1. At for Vognenes Kraftforbrug spiller Vejbanernes Beskaffen- hed den allerstørste Rolle; i Forhold hertil er Fælgbredde, Belastning og selve Vognens Konstruktion af underordnet Betydning. 11. At der kun er en uvæsentlig Forskel i Kraftforbruget mel- lem de smalfælgede og de bredfælgede Hjul paa fast, tør Vej, men er Vejbanen derimod vaad og pløret, saa der finder en Vedhængning Sted ved Hjulfælgene, gaar de bredfælgede tungere end de smalfælgede. 111. Paa Marken vil de brede Fælg under de fleste Forhold give den letteste Gang. Kun naar Jorden er meget vaad, fedtet og klæbrig, vil der hænge saa meget ved de brede Fælg, at disse giver den tungeste Gang, med mindre Jorden er saa blød, at Hjulene skærer i. Sporvidden er almindelig 38 ” (1 Meter) indvendig fra Fælg- kant til Fælgkant. (Sporvidde angives altid paa denne Maade). Er Sporvidden væsentlig større, kaldes Vognen vidsporet og om- vendt smalsporet. Til Arbejdsvogne benyttes aldrig finere Aksler (Patent, Rulle- eller Kuglelejer). Grunden er, at kun den almindelige Aksel kan holde til de Stød, som fremkommer ved, at Vognen ingen Fjedre har. De finere Aksler vil heller ikke kunne holde til den haarde Medfart, som man forlanger, at en Arbejdsvogn skal kunne holde til, som Væltning og lign.