Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
428 i de senere Aar, skal anføres de af Firmaet Chr. C. Rahr & Co.1) indførte Pukkelplader (Dobbelte Bølgeplader, Knutsons Patent). Uden at veje mere end de almindelige Bølgeplader, har disse nye Plader en betydelig større Stivhed. De kan oplægges uden Forskalling og tillader en Afstand mellem Lægterne af P/s å 2 Meter efter Pladetykkelsen. Pukkelpladernes Bredde er 750 mm og de kan faas i Længder paa indtil 3 Meter. Galvaniserede Pandeplader.1) Foruden de egentlige Bølge- plader bruger man ogsaa de saakaldte Pandeplader, som kun med ret stort Mellemrum har en oppresset Bølge, men i øvrigt ellers er plane. Den Slags Plader er selvfølgelig ikke nær saa stive som Bølgepladerne. De bør saaledes aldrig anvendes und- tagen paa Træforskalling. Som Følge heraf er Pukkelplader betydeligt billigere at anvende end Pandeplader. Tagpap er en Tagbeklædning, som anvendes meget her i Landet. Oprindelig fremstilledes Tagpap ved at man tjærede al- mindeligt Pap og derefter paastrøede Sand. Den Slags Tagpap led af flere Mangler. Den krævede ikke saa lidt Vedligeholdelse for ikke at blive utæt, og den lod ogsaa meget tilbage at ønske i Retning af Brandsikkerhed. Der har været arbejdet stærkt paa at afhjælpe disse Mangler, og de Resultater, man nu ad for- skellige Veje har naaet, maa siges at være langt over Forvent- ning gode. Dette gælder baade i Retning af forøget Varighed, Nedsættelse i Vedligeholdelsesudgifterne og større Modstandsevne overfor Flyveild. Der føres en Mængde forskellige Mærker Tagpap i Hande- len. Her skal kun nævnes det særlig gode danske Fabrikat, leopal Tagpap, der ved Prøvning paa Statsprøveanstalten har gi- vet fortrinlige Resultater. Tagspaan bruges ikke saameget nu som tidligere. De frem- stilles ved Kløvning, Savning eller Høvling af Gran eller Fyr; undertiden dog ogsaa af Egens Kærneved. Egespaan er selv- følgelig de bedste, men de er ogsaa omtrent dobbelt saa dyre som Granspaan, der mest anvendes. For at forøge Varigheden, imprægneres Tagspaan sædvanlig inden Anvendelsen. En saa- dan Imprægnering kan imidlertid have den Ulempe, at den skju- ler Knaster og raadne Pletter i Tagspaanen, ligesom Imprægne- ringsstofferne i Længden udvadskes af Regnen. Udvadskningen kan dog i høj Grad modvirkes ved Paastrygningsmidler som Tagpixtjære, Patent Linoleumstjære, Tagmalingen Giion og lig- nende. En af de værste Ulæmper ved Spaantage er deres ringe Brandsikkerhed. Se Annonce Side XII.