Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
428
i de senere Aar, skal anføres de af Firmaet Chr. C. Rahr & Co.1)
indførte Pukkelplader (Dobbelte Bølgeplader, Knutsons Patent).
Uden at veje mere end de almindelige Bølgeplader, har disse nye
Plader en betydelig større Stivhed. De kan oplægges uden
Forskalling og tillader en Afstand mellem Lægterne af P/s å 2
Meter efter Pladetykkelsen. Pukkelpladernes Bredde er 750 mm
og de kan faas i Længder paa indtil 3 Meter.
Galvaniserede Pandeplader.1) Foruden de egentlige Bølge-
plader bruger man ogsaa de saakaldte Pandeplader, som kun
med ret stort Mellemrum har en oppresset Bølge, men i øvrigt
ellers er plane. Den Slags Plader er selvfølgelig ikke nær saa
stive som Bølgepladerne. De bør saaledes aldrig anvendes und-
tagen paa Træforskalling. Som Følge heraf er Pukkelplader
betydeligt billigere at anvende end Pandeplader.
Tagpap er en Tagbeklædning, som anvendes meget her i
Landet. Oprindelig fremstilledes Tagpap ved at man tjærede al-
mindeligt Pap og derefter paastrøede Sand. Den Slags Tagpap led
af flere Mangler. Den krævede ikke saa lidt Vedligeholdelse for
ikke at blive utæt, og den lod ogsaa meget tilbage at ønske i
Retning af Brandsikkerhed. Der har været arbejdet stærkt paa
at afhjælpe disse Mangler, og de Resultater, man nu ad for-
skellige Veje har naaet, maa siges at være langt over Forvent-
ning gode. Dette gælder baade i Retning af forøget Varighed,
Nedsættelse i Vedligeholdelsesudgifterne og større Modstandsevne
overfor Flyveild.
Der føres en Mængde forskellige Mærker Tagpap i Hande-
len. Her skal kun nævnes det særlig gode danske Fabrikat,
leopal Tagpap, der ved Prøvning paa Statsprøveanstalten har gi-
vet fortrinlige Resultater.
Tagspaan bruges ikke saameget nu som tidligere. De frem-
stilles ved Kløvning, Savning eller Høvling af Gran eller Fyr;
undertiden dog ogsaa af Egens Kærneved. Egespaan er selv-
følgelig de bedste, men de er ogsaa omtrent dobbelt saa dyre
som Granspaan, der mest anvendes. For at forøge Varigheden,
imprægneres Tagspaan sædvanlig inden Anvendelsen. En saa-
dan Imprægnering kan imidlertid have den Ulempe, at den skju-
ler Knaster og raadne Pletter i Tagspaanen, ligesom Imprægne-
ringsstofferne i Længden udvadskes af Regnen. Udvadskningen
kan dog i høj Grad modvirkes ved Paastrygningsmidler som
Tagpixtjære, Patent Linoleumstjære, Tagmalingen Giion og lig-
nende. En af de værste Ulæmper ved Spaantage er deres ringe
Brandsikkerhed.
Se Annonce Side XII.