Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

431 Betydning at være godt og rigtigt underrettet; nye Fordele kan ofte herved sikres, og Tab forebygges. Naar Spørgsmaalet er, hvorledes Landmanden til enhver Tid holder sig i det mindste nogenlunde underrettet paa alle de Om- raader, hvor han bør vide Besked, da skal det erkendes, at dette ikke er saa overmaade let en Sag. Heri ligger netop en af Van- skelighederne ved at være Landmand i vore Dage sammenlignet med tidligere Tider. At pløje og saa, høste og tærske, købe og sælge, er i og for sig slet ikke vanskeligere, snarere langt let- tere, nu end i gamle Dage. Nej, en af Hovedvanskelighederne for Nutids-Landmanden ligger netop i at være godt underrettet, til enhver Tid at vide, hvad han bør vide. Et Hovedmiddel hertil er boglige Hjælpemidler. Af saadanne frembyder vor Tid en Rigdom. Lærebøger, Haandbøger, Pjecer, Blade og Tidsskrifter strømmer i rigelig Mængde ud fra Bog- trykkerierne. Men denne Strøm glider ikke med samme Lethed ind i Landmandens Stue som ud fra Bogtrykkerens Presse. I Be- tragtning af den gode almene Oplysning, som danske Landmænd besidder, har de gennemgaaende for lidt Sans for boglige Hjæl- pemidler paa det faglige Omraade og for lidt Lyst til at sysle med disse i Forhold til den rent praktiske Nytte og den Glæde og Fornøjelse, de kunde have deraf. Det er let nok at finde Forklaringer til dette Forhold — som man i øvrigt finder Side- stykker nok til i andre „ praktiske“ Virksomheder. Man har sat Begrebet „praktisk Erfaring" i Højsædet uden at betænke, at saare meget af det, der forsynes med dette Hædersnavn, kun er ganske tilfældige Iagttagelser, ofte mere vildledende end vej- fedende. Resultatet af et fornuftigt planlagt og omhyggeligt gen- nemført Forsøg er netop i bedste Forstand en Erfaring, man kan godt sige en praktisk Erfaring, med adskilligt mere Hold i end en stor Del af de saakaldte „praktiske Erfaringersom Land- manden umiddelbart indvinder gennem sit daglige Arbejde. Det er imidlertid ikke alene de overdrevne Forestillinger, som man jævnlig har om Værdien af de saakaldte „praktiske Erfaringer", der afholder Landmanden fra at læse. Det er et Ar- bejde at læse et Fagskrift med Udbytte, og den Mand, der Da- gen igennem er optaget af mere eller mindre anstrengende Ar- bejde i Bedriften, behøver nogen Selvovervindelse for om Aftenen at fordybe sig i faglig Læsning — en spændende Roman ,e“er en munter Historie glider lettere. Faglig Læsning er dog i nøj Grad en Øvelsessag — man kan meget godt træne sig saaledes, at det efterhaanden gaar let. Nogen stræng systematisk Læsning er heller ingenlunde nødvendig. Grumme mange vil staa sig ved __ i hvert Fald foreløbig — at læse mere brudstykkevis, netop det, som de i det givne Øjeblik har umiddelbart Brug for eller Interesse af at faa Klarhed over. Derved bliver man efterhaanden fortrolig med og orienteret i Bøgerne. Den Undskyldning, at man har ikke Tid til at læse, gælder