Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

 41 er bragt til at virke i samme Retning som den virkende Kraft. Vægten af de Lodder, der er i Stand til at yde samme Træk, kommer da til at svare til Størrelsen af denne Kraft. Naar man har overvundet en Modstand en vis Vejlængde, siger man, at man har udført et Arbejde, og da dette øjensynligt vokser baade med den anvendte Kraft og den Vej, der er tilbage- lagt, maaler man Arbejdet ved at multiplicere Kraft, maalt i kg, med Vejen, maalt i Meter; det udkomne kalder man da Kilo- grammeter, der skrives kgm. Altsaa er Arbejde — Kraft i kg x Vejen i m. Naar en Mand, Hest eller Motor er i Stand til Minut efter Minut at udvikle Arbejde, siger man, at den paagældende er i Besiddelse af en vis Arbejdsevne. Denne maales i det Antal Kilogrammeter, som f. Eks. en Motor under uafbrudt Arbejde er i Stand til at yde i hvert Minut. Heraf følger, at Arbejdsevne — Kraften i kg x Vejen i m pr. Minut. Den sædvanlige Betegnelse for en Motors Arbejdsevne er imidlertid ikke Antallet af Kilogrammeter pr. Minut, men derimod Hestekraft. I Kraftmaskinernes Hjemland, England, har man en Gang for alle maalt, hvor meget en middelstærk engelsk Hest var i Stand til at udrette ved uafbrudt Arbejde Dagen igennem og bruger dette som Maal. Man har fundet, at Hesten var i Stand til at yde omtrent 4500 kgm i hvert Minut, og følgelig er Arbejdsevnen udtrykt i Hestekraft- HK = ‘ kg X Ve/en 1 m pr' Minat 4500 Fig. 1. Vi kan nu ved Hjælp heraf paa en simpel Maade maale en Maskines Arbejde i HK. Har vi saaledes over Maskinens Svinghjul lagt et Tov eller en Gjord, se Fig. 1, vil Maskinen søge at rive den med sig ved Gnidningen mellem Gjord og Svinghjul, men vi kan ved paa Krogen A at anbringe en pas- sende Vægt forhindre, at Gjor- den trækkes med under Ma- skinens Gang. Ved paa Krogen B at hænge andre Lodder eller at anbringe en Fjeder- vægt, vil Kraften, hvormed Svinghjulet tager Gjorden med sig, forøges, og man kan nu paa Krogen A anbringe endnu flere Lodder. Naar man paa