Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

44 med de bedste Maskiner bliver kun den mindste Del af den ud- viklede Varme omdannet til nyttigt Arbejde og langt den største Del gaar tabt, dels til det uundværlige Kølevand, som stedse maa cirkulere gennem Cylindertrøjen, dels med de varme For- brændingsprodukter og endelig i selve Maskinens Gnidningsmod- stande. Et Eksempel paa, hvorledes Varmen forbruges i en god Motor, er anskueliggjort ved Diagrammet Side 43. Heldigvis er det forholdsvis store Arbejdsmængder, der kan udvikles af en ringe Mængde Varme. Som Eksempel herpaa kan anføres, at den Varme, der skal til for at opvarme 1 Liter Vand fra 0° til 100°, vil kunne løfte en Byrde paa 100 kg 426 mr altsaa udføre et Arbejde paa 100 x 426 = 42600 kgm, vel at mærke, hvis al Varmen bliver omsat i nyttigt Arbejde, men selv om kun de 28 % blev til nyttigt Arbejde, som ovenfor antaget, blev dog Arbejdet 100 • 426 • 28/wo = 11928 kgm. Forbrænding og Brændsel. Den til Motorens Gang nødvendige Varme udvikles altid ved Forbrænding af et Brændstof. Dette kan være luftformigt, flydende eller fast, men bestaar næsten altid af Kulstof forbundet med Brint i forskellige Forhold. Blandes Brændstoffet med den atmosfæriske Luft og antæn- des Blandingen, vil der foregaa en kemisk Proces, den saakaldte Forbrænding, under hvilken der udvikles Varme. Processen be- staar i, at Luftens Ilt gaar i Forbindelse med Kulstof og Brint og danne henholdsvis Kulsyre og Vanddamp, medens Luftens Indhold af Kvælstof forbliver uforandret. Processens Forløb kan skrives op paa følgende Maade: Kulstof og Brint -}- Ilt og Kvælstof (Luft) = Kulsyre Vanddamp -j- Kvælstof. Man maa her erindre, at baade Kulsyre, Vanddamp og Kvælstof ere usynlige Luftarter, saa Forbrændings- produktet bør være usynligt, hvis Forbrændingen har været fuld- stændig. Da nu Kulstof og Brint kræver en ganske bestemt Mængde Ilt for at danne Kulsyre og Vanddamp, maa man mindst tilføre denne Luftmængde, ellers bliver Forbrændingen ufuldstændig, og meget Brændstof vil gaa tabt, desuden udvikles en sodende Røg. Paa den anden Side maa der ikke tilføres et alt for stort Over- skud af Luft, da den overflødige Luft vil gaa bort med en Del af den udviklede Varme og saaledes ogsaa foraarsage Tab. Kendskab til de her nævnte Forhold er af den største Be- tydning for saavel Motorkonstruktøren som for Motorpasseren,