Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
45 særlig ved Benzinmotorer, hvor man ofte selv er Herre over Lufttilførselen. De Brændstoffer, der almindeligst anvendes til Motorer, er Gas, som vindes ved Destillation af Kul, Koks og Tørv samt Destillater af Jordolie, nemlig Benzin, Petroleum, Solarolie og Raaolie. Endvidere kan der anvendes Sprit, Benzol og Tjæreolie. Petroleum har af Befolkningen i de Egne, hvor Jordolien forekommer, allerede længe været kendt og benyttet, dels som Helbredelsesmiddel, dels til Belysning. Men det var først, da en Boring i Pennsylvanien i 1859 gav Petroleum i rigeligere Mængde, at Stødet blev givet til Petroleumsindvinding i stor Stil. Den første Boring var kun 69 Fod dyb, og Jordolien maatte pumpes op, men i 1861 lykkedes det ved Boring til 460 Fod at træffe et petroleumsførende Lag, der gav Olien i saa rigelig Mængde, at den vældede op af Borehullet. Med den stigende Olieindvin- ding, der tillod en Anvendelse i større Omfang, steg ogsaa Efter- spørgselen, og i Løbet af kort Tid var den østlige Del af De forenede Stater omkring Alleghenni Bjærgene grebne af en sand Petroleumsfeber. Boring efter Boring blev iværksat i Pennsyl- vanien, Ohio, West Virginien, Texas samt paa Canadas Grund. Hvor der var gjort heldige Boringer, skød den ene By i Vejret efter den anden, for igen at blive forladt i Løbet af 6 Maaneder til 2 Aar, eftersom Boringerne hørte op med at give Petroleum. Petroleumsindvindingen var undergiven en sand Rovdrift og over- steg snart Efterspørgselen paa en saadan Maade, at Prisen for Petroleum faldt under Emballagens Værdi, og Mængder af Petro- leum gik til Spilde. Imidlertid steg Efterspørgselen stadig jævnt og dermed Prisen paa Petroleum indtil 1872, da de russiske Pe- troleumsomraader, der indtil da havde været paa en enkelt Mands Haand, blev givet fri. Paa et ganske lille begrænset Omraade ved Baku opstod der snart en vældig Petroleumsindustri, der i Henseende til Mængden af Raaolie endda skulde overfløje den amerikanske. Til de amerikanske og russiske Felter er der des- uden efterhaanden kommet mindre Petroleumsfund i Galizien, Rumænien og desuden i Asien samt paa Sumatra, Java, Borneo og i Birma og Japan, men ingen Steder tilnærmelsesvis saa rige som de amerikanske og navnlig de russiske ved Baku. I 1905 angaves Produktionen til 20 Millioner Tons Raapetroleum om Aaret og heraf 51 °/o i Baku, 41 % i Nordamerika, Resten, 8 %, paa de øvrige Steder. Den samlede Olieproduktion udgør dog kun Vao af den samlede Kulproduktion, og tilmed synes det, som om Oliepro- duktionen er ved at naa til et Højdepunkt, idet Petroleumsfelterne, og navnlig de amerikanske, forholdsvis hurtigt udtømmes. Med det stærkt stigende Begær efter Petroleum til Motorbrug maa man derfor imødese en ret hurtig Stigning af Petroleumspriserne, saa meget mere, som Petroleumshandelen findes paa ganske faa