Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Hænder, hvorved der let vil kunne hidføres Aftaler og Deling af
Markedet paa Bekostning af den frie Konkurrence.
Jordolien bestaar af Forbindelser mellem Kul og Brint,
der formentlig er dannet ved en Omdannelse af lavtstaaende
Havdyr som Kiselalger og Koraller, der i uhyre Mængder har
ophobet sig paa Bunden af Fortidens Have. Dannelsen af Petro-
leum har derfor intet med Dannelsen af Kul at gøre, saaledes som
man i sin Tid var tilbøjelig til at tro. Sammensætningen af Jord-
olie er dog i flere Henseender forskellig efter Findestedet.
Den fra Boringerne oppumpede Jordolie er selvfølgelig stærkt
opblandet med Vand og Slam, hvorfor Olien fra Borehullet ledes
til store Klarebassiner, hvor Vand og Sand sætter sig, Olien flyder
ovenpaa og ledes fra Bassinerne til store Destillationsapparater. Ved
nu at samle det mest flygtige Destillat for sig, det derefter følgende
for sig og saa fremdeles, indtil der kun er en tyktflydende Masse
tilbage, kan man indvinde Olie af enhver ønskelig Art. Blandt de
første Destillater er Æther og Benzin, derpaa Petroleum, Solarolie,
Spindelolie, Maskinolie, Cylinderolie og asfaltagtige Stoffer; under-
tiden afbrydes Destillationen, naar Benzin og Petroleum er bort-
gaaet, og Resten sælges som Raaolie, der umiddelbart kan anvendes
som Brændsel, men hyppigere forsendes til videre Behandling i
lokale Oliefabrikker.
Benzin.
Kvaliteten kan være højst forskellig, hvilket let indses, naar
Fremstillingsmaaden tages i Betragtning. Da det er af særlig
Betydning for en let Igangsætning af en Benzinmotor, at Ben-
zinens Kogepunkt ligger saa lavt som muligt, og helst indenfor
snævre Grænser, burde man egentlig kende de Temperaturer,
hvorved Vædsken fordamper; men da det er ret besværligt at
tage en nøjagtig Kogepunktsbestemmelse, nøjes man i Regelen
med at bestemme Vægtfylden1) ved Hjælp af en Flydevægt. Vægt-
fylden og Kogepunktet staar nemlig i Forhold til hinanden, som
det vil ses af følgende Tabel:
Vægtfylde Kogepunkt
0,687 76° å 81°
0,694 81 °å 87°
0,704 87° å 95°
0,715 95° å 101°
0,725 101° å 100°
0,733 109° å 127°
Vægtfylden af den Benzin, som almindeligvis anvendes ved
Motorer, ligger ved O,7o å 0,7i, men man kan naturligvis risikere
at faa Benzin af en passende Vægtfylde ved at let Benzin blan-
des med tung Benzin eller Petroleum. Begyndelses- og Slut-
nings-Kogepunktet bliver paa denne Maade meget forskellig,
hvilket kan give Anledning til, at kun den lette Del af Vædsken
3 En Vædskes Vægtfylde er Forholdet mellem Vædskens Vægt og Vægten
af samme Rumfang Vand.