Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
1. Takt: Indsugning.
Stemplet gaar opefter under Indsugning af Forbrændings-
luften (sjældnere ogsaa Brændsel), idet Luften strømmer gennem
den paa Siden af Krumtaphuset viste Sugeventil.
2. Takt: Sammentrykning.
Stemplet gaar nedad under Sammentrykning af Forbrændings-
luften, idet den selvvirkende Sugeventil lukker. Før Enden af 2.
Takt, sædvanligvis 10—15 % før Stemplet naar Dødpunktstillin-
gen, passerer Stemplet med sin højre Side forbi Aabningen af
den Kanal, der forbinder Krumtaphuset med Arbejdscylinderen,
og der sker en Over strømning af Forbrændingsluften, der er
sammentrykket i Krumtaphuset, og som nu strømmer til Arbejds-
cylinderen, hvor den tvinges op i Toppen af denne af en opad-'
staaende Kam paa Toppen af Stemplet, medens den gamle Lad-
ning jages ud ad Udstødningsaabningerne, der er vist paa Cylin-
derens venstre Side.
Samtidig med at dette gaar for sig, sker der følgende i Ar-
bejdscylinderen:
1. Takt: Tændingen.
Sammentrykning af den overstrømmende Ladning, idet Stemp-
let gaar opad. Før Stemplet naar sin øverste Stilling sker Tæn-
dingen.
2. Takt: Arbejde.
Stemplet gaar over Dødpunktet og bevæger sig nu nedefter,
idet Røgluften trykker paa Stemplet, hvorved der udføres Arbejde.
Noget før Stemplet naar sin nederste Stilling, aabner det med sin
Kant for Udstødningsaabningerne og en Del af den brugte Lad-
ning strømmer ud. Lidt senere aabner Stemplet for Kanalen, der
fører fra Krumtaphuset til Cylinderen, og den friske Luft, der nu
er sammenpresset i Krumtaphuset, strømmer over i Cylinderen og
uddriver i hvert Fald største Delen af de tilbageværende For-
brændingsprodukter. Helt udskyllet bliver Cylinderen desværre
aldrig, thi den Luftmængde, der staar til Raadighed for Udskyl-
ningen, er jo netop kun Slagvolumenet, og da der altid maa
regnes med, at en Del af denne Luft smutter ud sammen med
Forbrændingsprodukterne samt med noget Tab ved Rørmodstande
etc., kan Udstødningen kun blive ufuldstændig. Særlig galt bliver
Forholdet, hvis der paa Krumtaphuset findes Utætheder, f. Eks.
mellem den roterende Krumtapaksel og det faste Hus eller hvis
Luftindsugningsventilen er utæt.
Man ser af ovenstaaende, at Motoren er i Stand til at afgive
Arbejde for hver anden Takt.