Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
Medens 4 Takts Motorer altid er forsynede med Ventiler, er
Arbejdscylinderen ved 2 Takts Motorer som Regel ventilløs, idet
dog Luftpumpen (Krumtaphuset) oftest er forsynet med en Suge-
ventil, der aabner sig under Indsugningen. Denne Ventil kan
dog ogsaa undgaas, idet en Aabning, der fra det fri fører til
Krumtaphuset i Cylinderens venstre Side, umiddelbart under
Stemplets Kant, naar dette i sin højeste Stilling, i Forbindelse
med Stemplet, kan arbejde som en Indsugningsventil, der aabnes
ved Slutningen af Indsugningsslaget i Krumtaphuset. Indsugnin-
gen i Krumtaphuset sker samtidig med Sammentrykningen over
Stemplet. Paa samme Maade sker Arbejdsudviklingen i Arbejds-
cylinderen, samtidig med at Luften i Krumtaphuset sammen-
trykkes.
Trykkene i Arbejdscylinderen og Luftpumpen er vist paa
lignende Maade som ved 4 Takts Motorerne, idet der ud fra en
ret Linie, der angiver Stemplets Bevægelse, er tegnet Diagram-
mer. Disse faar naturligvis et fra 4 Taks Motorerne forskelligt
Udseende. Idet vi begynder med Diagrammet for Luftpumpen,
ser vi, at Trykket under Indsugningen er lidt under Atmosfærens
Tryk og først stiger op til Atmosfærens Tryk noget ind i den
paafølgende Sammentrykning. For Enden af denne — naar
Stemplet er i sin nederste Stilling — sker Overstrømningen af
Luften til Arbejdscylinderen, og samtidig falder Trykket til Atmo-
sfærens Tryk, hvorpaa Luftpumpen indsuger paany. I Arbejds-
cylinderen er Trykket ved Begyndelsen af Sammentrykningen
altid saa meget over Atmosfærens Tryk som svarende til Mod-
standene i Udstødningsaabningerne og Udstødningsrøret. Under
Sammentrykningen stiger Trykket jævnt indtil henimod Slutningen
af Sammentrykningsslaget, hvor Tændingen sker, og Trykket
stiger raskt for at naa sin største Værdi lidt ind i det paaføl-
gende Arbejdsslag. Under Arbejdsslaget tiltager Trykket først
stærkere, saa svagere, indtil Stemplet aabner for Udstødnings-
aabningerne og Trykket i Løbet af ganske kort Tid falder til lidt
over Atmosfærens Tryk.
Fremstilling af Ladningen.
Vi har hidtil kun omtalt Indsugningen af Forbrændingsluften
og skal derefter omtale Indførelsen af Brændselet. Denne sker
noget forskelligt efter Motorens Art og det anvendte Brændsel.
Ved Gasmaskiner indsuges Gassen som Regel gennem en særlig
Gasventil, der udmunder i Rummet umiddelbart før Indsugnings-
ventilen saaledes, at Blandingen af Luft og Gas sker udenfor
Cylinderen, og Blandingen gaar gennem Indsugningsventilen, der
her tit benævnes Blandingsventilen.
Ved Motorer med flydende Brændsel kan man enten sprøjte
Brændstoffet ind ved Hjælp af en særlig Pumpe — Brændsels-
pumpen — eller man kan suge den ind sammen med den friske