Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
60 kan faa renset alle de i Karburatoren værende fine Kanaler, og desuden maa der paa passende Steder være indskudt Filtre, der jævnlig bør efterses og renses. Ved en Dieselmotor tilføres Brændselet først i det Øjeblik, Forbrændingen skal foregaa, altsaa naar Stemplet staar omtrent i sin øverste Stilling og Kompressionen er størst, d. v. s. ved ca. 35 Atmosfærer. For at kunne indblæse Olien mod det høje Tryk anvendes en særlig Luftpumpe, der sammentrykker Luften til 50 å 60 Atmosfærer, og denne saakaldte komprimerede Luft blæser nu Brændselet gennem den saakaldte Brændstofventil fint forstøvet ind i Cylinderen, hvor det paa Grund af Varmeudvik- lingen ved den stærke Sammentrykning af Luften i Cylinderen straks bryder i Brand. En særlig Art Motorer er fremstillet i de senere Aar og an- gives at arbejde efter Dieselmotorens Princip, men uden dennes dyre og komplicerede Luftpumpe. Brændstoffet tilføres disse under Sugeslaget i en lille Kapsel i Motorens Topdæksel. Kapslen staar ved fine Huller i Forbin- delse med Cylinderen. Under Sammentrykningen opvarmes Luf- ten, en ringe Del af den presses ind i Kapselen over Brænd- stoffet, og der paafølger en mindre Eksplosion i denne, som driver Resten af Brændselet ud i Cylinderen, hvor den egentlige Forbrænding derpaa foregaar. Det ses dog let, at man ved denne Motor ikke er fuldstæn- dig Herre over Tændingstidspunktet saaledes som ved Diesel- motoren, hvilket kan forvolde Ulemper. Ladningens Antændelse. Lidt før Stempelet staar i Top skal Tændingen foregaa, og som tidligere omtalt afhænger det rette Tændingstidspunkt baade af Motorens og Forbrændingens Hastighed. Det er imidlertid ikke ved alle Motortyper, man er Herre over Tændingen. Dette er egentlig kun Tilfældet ved de Moto- rer, der tænder ved Hjælp af en elektrisk Gnist, samt ved Diesel- motorer, hvor Brændstofventilen kan indstilles til at aabne paa det ønskede Tidspunkt. Derimod kan man ikke vilkaarligt bestemme, i hvilket Øje- blik Tændingen skal foregaa i en Glødehovedmotor, hvor Ar- bejdsudviklingen og Kompressionen spiller en afgørende Rolle. Tænding ved en elektrisk Gnist bruges kun undtagelsesvis ved stationære Motorer, men i overvejende Grad ved mobile do. Som Strømkilde kan anvendes et Batteri af Akkumulatorer eller Tørelementer eller en Dynamo, den saakaldte „Tændmag- net“ eller simpelthen „Magnetapparat". Gnisten maa frembringes i Motorens Eksplosionsrum og un- der Hensyn til Maaden, hvorpaa Gnisten dannes, skelner man mellem: