Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

64 vægtstang drejelig om O i Kontakt med A; men under Rotationen løftes Vægtstangens anden Ende, hver Gang den passerer Frem- springene E paa den faste Ring R. Ved at forskyde disse Frem- spring, hvilket gøres ved at dreje Ringen, vil Afbrydelsen fore- gaa tidligere eller senere, og herved varieres paa en saare simpel Maade Tidspunktet for Tændingen. Skønt denne Art Apparater kræver en yderst omhyggelig Ud- førelse og er ret indviklede, er de særdeles driftssikre og lette at betjene, og da man her er fri for den overmaade komplicerede Afrivemekanisme, er det forstaaeligt, at Højspændingsmagneterne trænger frem paa Lavspændingsmagneternes Bekostning. Ved flercylindrede Motorer behøver man kun et enkelt Mag- netapparat til samtlige Tændinger, idet Strømmen ved Hjælp af en „Fordeler1*, der sammenbygges med selve Apparatet, kan for- dele Strømmen til de forskellige Tændrør. Tænding ved Hjælp af et glødende Legeme. Legemet kan være et Rør, lukket i den ene Ende og aabent i den Ende, der rager ind i Kompressionsrummet. Røret holdes glødende ved Hjælp af en Lampe, der maa brænde hele Tiden under Gang. Dette sidste er en Ulempe, og Systemet Tændrørstænding anvendes kun sjældent, og da mest ved Gasmotorer. Som Tændmiddel ved stationære Oliemotorer anvendes der- imod i meget udstrakt Grad det saakaldte Glødehoved, hvis op- rindelige Form var en forholdsvis stor Støbejærns Cylinder med kuplet Bund og vid Hals og med Flange til at fastbolte paa Cy- linderdækselet. Paa Glødehovedets Side er Indsprøjtningsventilen anbragt i en vandafkølet Stuts saaledes, at Olien sprøjtes mod den modstaaende glødende Væg, knuses og fordamper. Under Kompressionsslaget driver Stempelet nu den friske Luft op i Glødehovedet, hvor den blander sig med Oliedampene, og Tændingen vil foregaa, saasnart den fornødne Varme er til Stede. Om Foregangen ved Forbrænding er der fremsat forskellige Teorier, som vi dog ikke skal komme ind paa her; kun vil vi paapege Betydningen af, at Tændingen foregaar i netop det rette Øjeblik, d. v. s. lidt før Stempelet er i Top og saaledes, at For- brændingen er forbi straks efter at Topdødpunktet er passeret. Sker Tændingen for tidligt, maa Stemplet bevæge sig mod et stort Modtryk, og fandtes intet Svinghjul, vilde Stempelet kunne slaa Bak. Svinghjulet vil dog holde Motoren i Gang, men der vil høres stærke Stød i Maskineriet, og Motorens Ydelse vil gaa ned. Disse saakaldte „Fortændinger“ bør derfor undgaas. Sker Tændingen paa den anden Side for sent, d. v. s. først naar Stempelet er i Top, vil Forbrændingen ikke være til Ende, før det meste af Arbejdsslaget er forbi, hvorved Kraftydelsen ogsaa bliver stærkt formindsket. Ved 4 Takts Motorer, hvor man kun faar en Tænding for hvert andet Stempelslag, og hvor Kompressionen i Regelen er