De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
WINDFELD-HANSENS BOMULDS-SPINDERI
AKTIESELSKAB
Romantikens blaa Blomst trives kun daarligt paa vor praktiske og tekniske Tids-
alders Arbejdsmarker, men der er sammen med Mylret af Opfindelser og Op-
dagelser spiret frem en ny Form for Poesi, den, som man maaske kunde kalde
»Staalets Romantik«. Den kan findes i et stort Maskinanlæg, i en Panseikiydser, i
en moderne Bygnings
mange sindrige Indretnin-
ger, i ethvert sikkert funk-
tionerende Led af »Sam-
fundslegemet«. Kipling
har bl. a. dyrket den i
Renkultur; han skildrer
Maskinernes Rasen i Hel-
vedeshede i Oceanflyver-
nes Indre og digter om
den traadløse Telegraf, saa
vor Puls banker, og vore
Nerver dirrer netop i Takt
med det Højtryks-Tempo,
der hører vor Tid og vor
Slægt til.
— Og gaa nu ind i den
nye Fabriksbygning ved
Vejle Havn, hvor Konsul
Windfeld-Hansens
Spinderi har til Huse!
Først ind i Maskinhal-
len, hvor en 160 Heste-
kræfters Dieselmotor ved
Stemplers og Excentrikers
rastløse Bevægelse og et
mægtigt Svinghjuls Susen
frembringer den Sum af
elektrisk Kraft, som ved
direkte Overføring, uden
Spild, uden Uregelmæs-
sighed, Døgn ind, Døgn
ud, lader de Hundreder af
Karter og Spindler og Spo-
ler snurre rundt. Og derpaa
ind i Spindesalen: Dags-
KONSUL WINDFELD-HANSEN
lyset strømmer klärt og nøgternt ned gennem Shedtogets stoic Rudei, ellei Hun
dreder af Glødelamper lyser ud i det store Rum, hvor et linje-ret, regelbundet Mylr
af hvide Tene summer, og Rækker og Rader af blanke Maskiner øver deres Dont,
pligttro, usvigeligt — man kunde fristes til at sige tænksomt, naar man sér, hvor-
ledes blot en Traads Bristning, blot den mindste Uregelmæssighed kalder Vagt i
Gevær, medfører en øjeblikkelig Standsning, en Arbejdsnedlæggelse af paagældende
Maskine, indtil hjælpende Hænder lader den paany optage sin Gærning.
Og se saa, om der ikke over denne Sal — til Trods for den frope-1 enipei atm,
som Materialet fordrer for at lade sig villigt behandle — er en Stemning af Arbej-
dets Poesi, af Staalets Ny-Romantik, en egen betagende Festlighed af Liv og Virken,
af lysende Renhed og veldisciplineret Regelrethed. Ogsaa over selve »Processen«,
over Raastoffets gradvise Omformning fra Bomuldsplantens Frøuld til Traad, er der