De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1906

Serie: Jylland

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: Odense

Sider: 27

UDK: 338(489)dan St.F.

Bind 5.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 444 Forrige Næste
76 RANDERS DAMPBRÆNDERI daglig fra Butik baade Mælk og Fløde, Smør og Ost, medens Vogne besørger Salget af Mælk og Fløde rundt om i Byen. Ved Fabrikkens Anlæggelse indrettedes der ogsaa et Maltgøreri, som daglig kunde forarbejde 20 Centner Byg til Malt; men da det snart viste sig for lille og utilfreds- stillende, maatte man endelig i 1892 skride til en større Udvidelse deraf, og der an- lagdes da et pneumatisk Maltgøreri til, nyt og moderne i alle Maader, hvor der daglig forarbejdes 30 Centner Byg til Malt. Fabrikken har endvidere sin egen Korn- mølle, som formaler ca. 51/s Millioner Pd. Korn om Aaret. Som administrerende Direktør for Selskabet og Leder af Fabrikken og hele For- retningen blev som sagt valgt Købmand Georg Kragelund, og det maa siges, at var det J. C. Henrichsen, den gamle erfarne Brændevinsbrænder, som gav Stødet til Op- rettelsen af Fabrikken og Dannelsen af Selskabet, saa skyldes det til Gengæld i en særlig Grad G. Kragelund, den unge, dygtige Forretningsmand, at Gennemførelsen af Foretagendet gik saa glat, idet han fra første Færd var udset til dets Leder, og havde man ikke haft ham, var Foretagendet maaske næppe blevet gennemført, i alt Fald ikke saa let og sikkert; thi han var just her den rette Mand paa den rette Plads, og et heldigere Valg for Fabrikkens Trivsel kunde næppe være sket. Som Søn af Smaakaarsfolk fik Georg Kragelund sin Skoleundervisning i Randers Kommuneskole, hvor han maatte nøjes med Halvdagsundervisning, der naturligvis ikke førte til noget højt Maal af Udvikling, men flittig som han var, fik han dog alt det Udbytte deraf, som Skolen kunde give, og da han tillige var opvakt og energisk, forstod han ogsaa i en tidlig Alder at gøre sig nyttig udenfor Skolen, idet han alle- rede fra sit 9. Aar gik som Bydreng hos daværende Købmand Chr. Guldberg paa Vestergrave. Denne saa snart, hvad Drengen indeholdt, og fik Interesse for ham, saaledes at han, da Konfirmationen kom, forærede ham hans Konfirmationstøj og derefter tog ham i Lære i sin store omfattende Forretning, hvor der handledes baade med Kolonial- og Grovvarer samt med Jern og Trælast. Paalidelig og pligtopfyldende som den unge Mand var, vandt han her yderligere sin Principals Tillid og Tilfreds- hed, saa at denne knyttede ham til Forretningen, efter at Læretiden var udstaaet, og Købmand Guldberg blev saaledes hans første og eneste Principal, idet han forblev her, indtil han selv skulde starte og lede en Forretning, hvilket skete i 1877, da han sammen med Grossererne Hans Boje og J. Ankerstjerne oprettede en Forretning i samme Branche ude i Landsbyen Houlberg, ca. 2 Mil sydvest for Randers. I denne gode og velbefolkede Egn oparbejdede Købmand Kragelund snart en stor, solid og rentabel Forretning, som han drev i 10 Aar, indtil han i 1887 tiltraadte den nye Stilling som administrerende Direktør og Leder for »Randers Dampbrænderi«, hvilken Stilling han fremdeles beklæder. At ogsaa hans Medborgere har haft Øje for hans Dygtighed, har de vist ved at vælge ham først til Medlem af Ligningskommissionen og derefter til Byraadet, hvor han straks blev valgt ind i Havneudvalget, da særlig denne Livsnerve for Byens Trivsel har haft hans varme Interesse, hvorfor han da ogsaa efter sin Udtrædelse af Byiaadet senere igen fik Sæde i Havneudvalget, og forhaabentlig vil han, som endnu er en Mand i sin bedste Alder, saavel her som i sin store private Virksomhed have en lang og frugtbringende Arbejdstid liggende for sig. Kragelund har desuden Sæde i Diiektionen for Randers Bys og Omegns Sparekasse samt i Repræsentant- skabet for Randers Diskonto- og Laanebank.