De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RANDERS SVANE-APOTHEK
Af Byens 3 Apotheker er Randers Svane-Apothek det næstældste, og det har just
2jL i Aar bestaaet i tre Fjerdedele af et Aarhundrede; det er nemlig oprettet den
16. November 1831 af daværende cand. pharm., senere Justitsraad, Schack Lüneborg
Køster, som efter at have drevet det i 43 Aar, til Dels under Ledelse af Sønnen,
Janus Køster, solgte det den 8. Marts 1874 efter Sønnens Død til sin Svigersøn, Kar-
mark Obel, der i 1877 optog Christoffer Holten som sin Kompagnon. Disse solgte
det efter 4 Aars Forløb, og under 11. Juni 1881 overgik det saa til den nuværende
Ejer, cand. pharm. 0. E. Hauberg, Søn af Etatsraad Hauberg, tidligere Ejer af
Christianshavns Apothek. 0. E. Hauberg har saaledes i Sommer fejret sit 25 Aars
Jubilæum som Apotheker i Randers.
Det vidtstrakte og rige Opland omkring Randers har altid gjort den til en nær-
som By, ogsaa for Apothekerne. Randers Svane-Apothek maa regnes som et af de
største i Jylland, og det er navnlig blevet vidt og bredt bekendt ved en Specialitet,
nemlig Fabrikationen af den højt skattede »Køsters Mavebitter«, som skylder den
nævnte Janus Køster sin Oprindelse og allerede om nogle faa Aar kan fejre sit 50
Aars Jubilæum. Den har i Aarenes Løb fundet enorm Udbredelse og er prisbelønnet
med Guldmedaljer og Diplomer i Kjøbenhavn, Wien, Paris og Innsbruck. Dens gode
Renommé og det deraf følgende store Forbrug har selvfølgelig fremavle! en Mængde
Efterligninger; men ved Højesteretsdom af 8. Oktober 1886 er den bleven anerkendt
som den eneste ægte Køsiers Mavebitter.