De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

RANDERS I MIDDELALDEREN. Det er en Ejendommelighed ved de danske Søkøbstæder, at de kun undtagelsesvis ligger der, hvor man skulde vente at finde dem, ude ved Havet, paa den aabne Kyst. Men dette er en Følge af, at de fleste af dem er opstaaet i et Tidsrum, hvor det var et tvivlsomt Gode at bo ude paa Kysten. Havet bar nok Rigdom til Huse, men vel at mærke kun, naar man var Herre derpaa, kunde besejle det og værne sine Kyster. Kunde man ikke det, var det at bo i en aaben By ved Søen nærmest som at bo i ustænget Hus ved en Landevej, hvor der altid færdedes Hobe af Røvere og Ugernings- mænd, og hvor man hvert Øjeblik maatte være belavet paa Besøg af ubudne Gæster. Der var kun eet at gøre for fredelige Borgere i de danske Købinger ved Stranden, naar de saae saa mange Sørøverskibe stævne ind mod Land, at de ikke turde haabe paa at blive de stærkeste i Kampen, og det var at flygte bort til et eller andet højt- liggende Sted, hvor de kunde forskanse sig, eller skynde sig ind i Landet og skjule sig i Krat og Moser. Byen blev i saa Fald ødelagt i Bund og Grund, men fik man Livet og noget af Aarets Forraad bjærget, var det meste vundet. Rørligt Gods havde man ikke meget af i de Tider, og Boligerne var som oftest kun Hytter, der snart var rejst igen. I de Byer, der havde et Stenhus, — Kirken var som oftest det første af den Slags, — tog Borgerne gerne Tilflugt dertil med deres Gods og Kvæg, ligesom til et Fæstningstaarn. Under saadanhe Forhold var det en stor Fordel for en By at kunne blive ad- varet i Tide, naar Fjenden nærmede sig. Bedst faren var de Byer, som laa inde i Bunden af en lang, smal Fjord. De kunde ikke blot ved Udkigsposter paa Høj- derne ude ved Havet faa Mælding, saa snart noget mistænkeligt viste sig ude i Ki- mingen, men i den lange, smalle Fjord havde de tillige noget af et Værn. Det var en farlig Sag for en Fjende at ro op ad et saadant langt og smalt Vandløb; han maatte stadig under Farten være forberedt paa Angreb, maaske endog fra bægge Sider, og ydermere vendte han hele Tiden den svageste Side, Bredsiden, til, der frembød den største Sigte- og Træffeflade for Modstanderne paa Fjordens Bredder.