De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

20 VEJLE I DEN NYERE TID ikke en tom, fladbundet Baad kan komme ud og ind af samme, hvilket nu foraar- sager den ringe Skibsfart, Handel og Tilførsel og andre Indvaanernes Næringsveje af Søen«. Det var først ved den dygtige Amtmand H. Treschows Ihærdighed, at Bygningen af Vejle Havn med dens 4800 Fod lange Sejlløb ud til Fjorden blev paa- begyndt. Arbejderne var væsentlig tilendebragt i 1830, men Havnen er flere Gange, sidst i 1892, bleven udvidet og uddybet, saaledes at den nu kan modtage Skibe paa 18 Fods Dybgaaende. Byen havde i 1900 en Skibsflaade paa 97 Fartøjer med i alt 1071 Tons; deriblandt 5 Dampskibe paa 171 Tons. NØRREPORT I 1907 Det er her som alle Vegne i vort Land de forbedrede Samfærdselsmidler, der har forvandlet de endnu ved Aarhundredets Midte idyllisk-fredelige, stillestaaende Købstæ- der til virksomme og travle Handels- og Fabriksbyer. Derfor ser man ogsaa Indbygger- antallet stige stærkest efter Jærnbanernes Anlæg. I 1868 kom Vejle som Station paa Østjydske Længdebane i Forbindelse med de andre østjydske Byer, baade mod Nord og mod Syd. I 1894 aabnedes den private Banestrækning til Give, og i 1897 den ligeledes private Bane til Vandel, som begge har knyttet det vestlige Opland nærmere til Byen. Mod Øst holder smaa Dampskibe Forbindelsen vedlige mellem Byen og de mange naturskønne Punkter ved Fjorden, og over Bogense og Kalundborg har Vejle fast ugentlig Dampskibsfart paa København. Vareindførslen til Vejle sker væ- sentlig ad Søvejen. Af de ca. 72,000 Tons Gods, som i 1901 indkom til Byen, kom de 44,000 (pr. Skib. Men Udførslen besørges for den langt overvejende Del ad Ba- nen, til Oplandet; der forsyner sig i sin Købstad.