De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

4 VEJLE BYES OG AMTS SPAREKASSE indestod 52,000 Rdlr. paa Interessenternes Konti, og ved Regnskabsaarets Slutning 1838 indestod kun 43,500 Rdlr., da Sparekassen havde set sig nødsaget til — paa Grund af Rentenedsæltelse af det i Statskassen indestaaende Beløb — at nedsætte sin Rente af Indskud til 3 pCt. I de herefter følgende Aar voksede Sparekassen meget stærkt, og da der i Slut- ningen af Aaret 1842 indestod 81,000 Rdlr., kom den Tanke frem at støtte de Ejen- domsbesiddere, der maatte ønske at optage Laan, ved at udlaane af Sparekassens Midler mod 1. Prioritet og til en Rente af 4 pCt. Denne Side af Sparekassens Virksomhed, der paabegyndtes i 1843, udviklede sig efterhaanden til at blive fuldstæn- dig sideordnet med den oprindelige Virksomhed og medførte en betydelig Fremgang for Institu tet. Sparekassens Vækst fortsattes fremdeles, og i mindre end 8 Aar fordobledes den indestaaende Kapital 2 Gange; Krigsaarene bragte kun en ubetydelig Nedgang, og fra 1851 tog man Bestemmelse om at anbringe en Del af Sparekassens Beholdning i realisable offentlige Papirer, der jo gav en højere Rente, end man fik af de Beløb, der indestod i Statskassen, og som kunde erhverves til en Kurs betydelig under pari. Efter Krigsaarene voksede Sparekassen atter meget betydeligt. 1 1853 indestod 279,000 Rdlr., næsle Aar 337,000, og da den i Juni Termin 1855 havde forhøjet Indlaans- renten til 3x/2 pCt., tiltog den i dette Aar med 200,000 Rdlr., saa at der ved Slut- ningen af Régnskabsaaret 1856 indestod 583,000 Rdlr., hvoraf var udlaant 491,000 Rdlr. og anbragt i offentlige Værdipapirer 77,000 Rdlr. Her kan nu nævnes, at i dette Aar afgik den længstlevende af Sparekassens Stiftere, Købmand Niels Gylding sen. ved Døden. Han var den, der havde virket længst i Sparekassens Tjeneste, og tillige den, der havde udført det største Arbejde, idet han saaledes fra 1829 — 45 gratis havde bestyret Sparekassens Regnskab. I hans Sted valgtes Kapt., Købmand S. C. Wulff, som udmeldte sig i 1879, uden at nogen da valgtes i hans Sted. De Mænd, der i den forløbne Aarrække indtil 1856 havde faaet Sæde i Bestyrelsen, var Prokurator Henckel, som var traadt til efter Ammitz- bølls Død 1831, og som havde fungeret til 1840; Assessor, Apotheker P. F. Friis, der fungerede fra 1839—60; Agent Linne mann fra 1 <840—61 og Cancelliraad Palu- dan 1854—64. — Nu indtraadte imidlertid i 1857 den store Pengekrise med de deraf følgende store Krav til Sparekasserne — Krav, der her i Landet medførte en Tilbagegang af Ve af Sparekassernes Kapital og for Sparekassen i Vejle ca. 23 pCt. For at komme over Vanskelighederne valgte Sparekassen at stifte Laan paa sine Værdipapirer hos Nationalbanken, men da Renten af disse Laan var meget høj, maatte den lade sine Debitorer tage Del i det herved opstaaede Tab, og næsten alle indgik da ogsaa paa at betale 5 pCt. i Rente. Forholdene bedredes dog snart, Indskudene tiltog atter, og ved Opgørelsen i 1862 indestod det samme Beløb som i 1856. Krigen i 1864 — under hvilken Værdipapirer og Regnskaber blev opbevarede i Privatbanken i Kjøbenhavn — bevirkede ingen Tilbagegang, og i 1868 indestod saaledes 963,000 Rdlr. Dette Beløb sank dog noget i de vanskelige Aar 1869—70. — I 1860 var Assessor Friis fraflyttet Byen, og til Direktør i hans Sted var valgt Købmand A. Z. Gylding; i 1861 var Agent Linnemann død, og i hans Sted