De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

C. M. HESS’ FABRIKER T^ossum Værk, Laurvik eller et andet norsk Fabriksmærke stod der paa de fleste 1 af de Kakkelovne, hvis sorte mythologiske Ornament-Figurer, Jason, Achilles og Minerva — med eller uden Attributer — satte vor barnlige Fantasi i Bevægelse, medens Bøgeknuderne buldrede i Brændselslugernes rummelige Indre, og den syr- lige, snærpende Lugt af Brænderøg anedes gen- nem Stuens Tusmørke. Før forrige AarhLin- dredes Begyndelse og indtil Freden i Kiel leve- rede Norge nemlig næ- sten alt Jærnstøbegods til Danmark, og det va- rede en rum Tid efter Adskillelsen, inden den danske Industri kunde staa paa egne Ben og fik vænnet sig til at ind- føre Raajærn fra Eng- land. Derfor holdt man Hævd over de gamle norske Ovne og C. M. HESS sig nødig af med dem til Trods for alle deres Skrøbeligheder og Ska- vanker, thi det var dyrt og vanskeligt at faa dem erstattede. Efterhaanden ud- viklede saa den hjemlige Jærnindustrisig; den tog Dampmaskinen og an- dre mekaniske Hjælpe- midler i sin Tjeneste, og Tekniken blev sik- rere og mere fuldkom- men. Samtidig med San- sen for bedre og sundere Boliger vaagnede ogsaa Kravet om bedre og mere rationelle Opvarmningsapparater, den runde Kakkelovn fremstod, og der fulgte , nu en Periode, da man kan sige, at en god Jærnkakkelovn og en »lang Klokk’« (Regulatoruhr) blev Nødvendighedsartikler for saa godt som hvert Hjem paa Landet i Danmark, samtidig med at Befolkningen krævede stedse bedre og smukkere Ovne og hensigtsmæssige Komfurer. skilte Denne Udvikling har C. M. Hess’ Fabriker gjort med. Tusinder og atter Tusinder af Kakkelovne er sendt ud fra deres Værksteder, og nu er det ikke mere de gamle norske Navne, men det mere end landskendte Vejle- mærke, man finder paa saa mange af vore sorte, lunende Venner. En Oversigt over C. M. Hess’ Virksomhed i de tredive Aar, der er gaaet, siden den paabegyndtes, er da i Virkeligheden en Oversigt over et Afsnit af dansk Er- hvervslivs Historie. — Den 1. April 1876 overtog Hess et lille Jærnstøberi i Grønnegade, en saare beskeden Virksomhed med gamle Bygninger, kneben Plads og yderst primitivt Ma- teriel, hvormed en Arbejdsstyrke paa 7 Mand tilvirkede Kakkelovne. Støbningen foregik kun hver 10. Dag; da kom der ca. 3000 Pd. Jærn i Smælteovnen, og det var en hel Højtidelighed, — omtrent som ved Juleslagtning paa Landet; - der kræ- vedes lange Forberedelser forinden og Hvile bagefter, og om Lørdagen’kom Arbej- derne op i Jærnstøberens meget beskedne Kontor og fik udbetalt Ugelønnen som