De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BRØDRENE CHRISTIANSEN J. C., M. OG FR. CHRISTIANSEN Udenom Navnet Christiansen kommer man overhovedet ikke i Vejle. Det er blandt de første, den Fremmede faar at høre, naar han begynder at spørge ud om Byens Næringsliv og dens Mænd, og Byen selv har regnet med det i mere end en Menneskealder. Næsten som »Kanitverstan«s Navn i Eventyret dukker det — med det ene eller det andet Forbogstav — frem i Forbindelse med Aktie- selskaber og al Stadens Foretagsomhed. Man møder det ved Nørreport og i Sønder- gade, i Bank og i Bod. Og som hin tyske Digter sagde om sit Navn: »Nævner man de bedste, er dette derimellem.« — Jo, det skal nok vide at skaffe sig Opmærksomhed. Men kommer man det saa paa lidt nærmere Hold, hører saa Et, saa et Andet om de tre Brødre, J. C., M. og Fr. Christiansen, bliver det til mere end Opmærksomhed — Interessen og Re- spekten kommer til: thi dette er jo dog atter en Gang det gode gamle Eventyr om de tomme Hænder, der arbejdede sig frem til Velstand; Dygtigheden og Udholden- heden, der banede sig sejrrig Vej; Daleren, der blev en Lykkeskilling, fordi man agtede paa dens Egenskaber. Enhver Historie om den, der viser sig som sin egen Lykkes Smed, — al For- tælling om oprindeligt Talent og Dygtighed, der med Sejghed og Taalmod, med Flid og fast Vilje bryder sig Bane, er jo fængslende. Og saaledes er ogsaa Brødrene Christiansens Historie et Stykke Roman fra Hverdagslivet og Arbejdsmarken, under- holdende og nyttig til Ansporing og derhos tiltalende ved det Eksempel paa Sam- menhold og godt Broderskab, som den frembyder. Men lad os nu se paa Historiens første Kapitler: Ude i Melhede i Tørring Vest for Horsens i et Husmandshjem voksede de tre Brødre op blandt en Flok paa fem. J. C., den ældste af de her omhandlede, kom i Skræderlære og tjente sig ved Professionen og ved Uldhandel nogle Hundrede Kroner sammen; og de var ikke let erhvervede, thi i de Dage fik en Svend 1 Mark om Dagen og maatte arbejde til Kl. 10 om Aftenen. Hvorledes hans Livsbane nu vilde have formet sig, om der ikke var stødt særlige Omstændigheder til, er ikke let at sige, men det blev ikke Naal, Saks og Pressejærn, der kom til at bestemme hans Vej; en Øjensvaghed tvang ham til at opgive Haandværket og forsøge sig med noget andet. Og saa paabegyndte han da i 1863 sammen med den yngre Broder, M. Chri- stiansen, der siden 1856 havde været i Handelslære (hos Konsul Thisted i Vejle), April Flyttedag en Købmandsforretning med blandet Handel ved Nørreport i Vejle. Tilsammen raadede de nok over en Driftskapital paa 1300 Rigsdaler, og fremmed