De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

WINDFELD-HANSENS BOMULDS-SPINDERI AKTIESELSKAB Romantikens blaa Blomst trives kun daarligt paa vor praktiske og tekniske Tids- alders Arbejdsmarker, men der er sammen med Mylret af Opfindelser og Op- dagelser spiret frem en ny Form for Poesi, den, som man maaske kunde kalde »Staalets Romantik«. Den kan findes i et stort Maskinanlæg, i en Panseikiydser, i en moderne Bygnings mange sindrige Indretnin- ger, i ethvert sikkert funk- tionerende Led af »Sam- fundslegemet«. Kipling har bl. a. dyrket den i Renkultur; han skildrer Maskinernes Rasen i Hel- vedeshede i Oceanflyver- nes Indre og digter om den traadløse Telegraf, saa vor Puls banker, og vore Nerver dirrer netop i Takt med det Højtryks-Tempo, der hører vor Tid og vor Slægt til. — Og gaa nu ind i den nye Fabriksbygning ved Vejle Havn, hvor Konsul Windfeld-Hansens Spinderi har til Huse! Først ind i Maskinhal- len, hvor en 160 Heste- kræfters Dieselmotor ved Stemplers og Excentrikers rastløse Bevægelse og et mægtigt Svinghjuls Susen frembringer den Sum af elektrisk Kraft, som ved direkte Overføring, uden Spild, uden Uregelmæs- sighed, Døgn ind, Døgn ud, lader de Hundreder af Karter og Spindler og Spo- ler snurre rundt. Og derpaa ind i Spindesalen: Dags- KONSUL WINDFELD-HANSEN lyset strømmer klärt og nøgternt ned gennem Shedtogets stoic Rudei, ellei Hun dreder af Glødelamper lyser ud i det store Rum, hvor et linje-ret, regelbundet Mylr af hvide Tene summer, og Rækker og Rader af blanke Maskiner øver deres Dont, pligttro, usvigeligt — man kunde fristes til at sige tænksomt, naar man sér, hvor- ledes blot en Traads Bristning, blot den mindste Uregelmæssighed kalder Vagt i Gevær, medfører en øjeblikkelig Standsning, en Arbejdsnedlæggelse af paagældende Maskine, indtil hjælpende Hænder lader den paany optage sin Gærning. Og se saa, om der ikke over denne Sal — til Trods for den frope-1 enipei atm, som Materialet fordrer for at lade sig villigt behandle — er en Stemning af Arbej- dets Poesi, af Staalets Ny-Romantik, en egen betagende Festlighed af Liv og Virken, af lysende Renhed og veldisciplineret Regelrethed. Ogsaa over selve »Processen«, over Raastoffets gradvise Omformning fra Bomuldsplantens Frøuld til Traad, er der