De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

FABRIKANT N. J. POULSEN Livsvilkaarene i Esbjergs første Dage var ikke blide; der maatte arbejdes haardt J og undertiden begyndes forfra igen mere end én Gang. Men mange af de Mænd, som kom derud, ofte med tomme Hænder, ejede en sejg Energi og stor Arbejds- dygtighed, et frejdigt Mod og en Uforsagthed, der gjorde dem fortjente netop til Be- nævnelsen Pionerer. Omstaaende Portræter viser Esbjergs første Haand værker og Ste- dets; første Industridrivende; de var blandt dem, der var med til at stampe Esbjerg op af Lyngen og Sandet og ingenlunde de ringeste af dem. En Skildring af deres Virksomhed har da særligt Krav paa Interesse. Fabrikant N. J. Poulsen er født i Østerby paa Samsø den 13. Oktober 1853, Søn af Mølle- og Maskinbygger Poul Nielsen. Han lagde allerede som Dreng me- kanisk Snille og Forretningstalent for Dagen, lærte hjemme hos Faderen til sit 18. Aar, kom saa paa en Maskinfabrik i Haderslev, derefter paa Allerups Maskinfabrik i Odense, hvor han samtidig fik teoretisk Uddannelse paa den tekniske Skole og v^r en Del af Tiden paa Fabrikens Tegnestue. Det var derefter hans Agt at søge til Udlandet for yderligere at uddanne sig i Faget, men da Varde Jærnstøberi i Slut- ningen af 1875 var til Salg og blev ham tilbudt, rejste han ved Nytaarstid 1876 der- over for at se paa Forholdene, — som imidlertid ikke tiltalte ham. Samtidig besøgte han den fremvoksende By Esbjerg, som da talte ca. 1000 Indbyggere og lige var kommen i Jærnbaneforbindelse med det øvrige Land, og det stod ham da straks klart, at »her var Rhodos, her skulde der danses« — Esbjerg med sin Havn maatte naturnødvendigt blive til noget, her maatte ogsaa kunne oparbejdes et Jærnstøberi med Maskinfabrik, og Tiden maatte egentlig være inde til at begynde. Det rygtedes straks som en Begivenhed, naar der til Byen kom Folk, som kunde se ud til at ville starte en Virksomhed, og Poulsen kom hurtigt i Forbindelse med daværende Smedemester Frantz Møller, som allerede havde et efter Forholdene godt Smedeværksted. De to blev nu enige om Kompagniskab, og den 16. Marts 1876 traadte de sammen og begyndte straks at bygge Jærnstøberi og Maskinværksted. Frantz Møller, der var Søn af en Smed i Kolding, var Esbjergs første Nybygger, han var kommen hertil allerede i 1868, da Havneanlæget skulde paabegyndes. Han fandt da, som Dr. Bruun siger i »Fra Pionertiden«, »en Lyngbakke og tre Plov- furer«, men med frejdigt Mod byggede han sin Smedie, det første Hus i Esbjerg, »og lod sin friske Sang ledsage Hammerens Slag paa Ambolten«. Han var en dyg- tig Smed og en flink Mand at arbejde sammen med. Den ny anlagte Fabrik slog nu ind paa at lave Kakkelovne og andet Bygnings- støbegods, Landbrugsmaskiner, og hvad der ellers kunde falde for. Men det gik slet