De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

8 FABRIKANT N. J. POULSEN 1. Januar 1899, da Esbjerg blev Købstad. Det sidste Aar var han Sogneraadets For- mand og blev ved dets dødelige Afgang dekoreret med Ridderkorset. Derefter blev han valgt ind i det ny Byraad, men af Helbredshensyn maatte han trække sig tilbage i Juni 1900. En bevæget og interessant Tid havde det været i Aarene 1894—99; der manglede saa at sige alt, hvad en By, som nu ved Begyndelsen af 1894 var paa mellem 6 og 7000 Indbyggere, trængte til i kommunal Henseende; der var mange og store Op- gaver at løse, rig Virkeplads for en Mand med Poulsens kommunale Interesse og Arbejdsiver. I den femaarige Periode blev der da ogsaa her udrettet omtrent det samme, som de gamle Byer har været Menneskealdre om at gennemføre. De 9 Sognerådsmedlemmer arbejdede godt sammen, og der var ikke lang Snak om Tin- gene. Der blev bygget ikke mindre end tre Skoler, Gasværk, Vandværk og Brand- station, udført Asfaltering, Brolægning, Makadamisering og Kloakering af en Mængde Gader, — alt uden at gøre tilnærmelsesvis Gæld for, hvad det kostede, idet Sogne- raadet, der samtidig var Ligningskommission, sørgede for at faa noget af alt det Guld, der flød paa Jordspekulationens Bølger, ind i Kommunekassen. Det var derfor meget betegnende for Udviklingen, hvad Poulsen som Formand for det afgaaende Sogneraad udtalte i sin trykte Beretning: »Det er min Overbevisning,- at Sogneraadet, naar det nu fratræder sin Virk- somhed, kan gøre det med Bevidstheden om, at Byen i de forløbne 5 Aar fra at være en i kommunal Henseende uordnet By gaar ud af Sognekommunernes Række som en moderne Købstad.« Med Føje skrev Byens Avis ved Poulsens 25-Aars Borgerjubilæum den 26. Marts 1901: »Naar Esbjerg med Tiden bliver en stor Fabriksby, skal med Hæder nævnes Banebryderne Frantz Møller og N. J. Poulsen!«