De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
FABRIKANT N. J. POULSEN
1. Januar 1899, da Esbjerg blev Købstad. Det sidste Aar var han Sogneraadets For-
mand og blev ved dets dødelige Afgang dekoreret med Ridderkorset. Derefter blev
han valgt ind i det ny Byraad, men af Helbredshensyn maatte han trække sig tilbage
i Juni 1900.
En bevæget og interessant Tid havde det været i Aarene 1894—99; der manglede
saa at sige alt, hvad en By, som nu ved Begyndelsen af 1894 var paa mellem 6 og
7000 Indbyggere, trængte til i kommunal Henseende; der var mange og store Op-
gaver at løse, rig Virkeplads for en Mand med Poulsens kommunale Interesse og
Arbejdsiver. I den femaarige Periode blev der da ogsaa her udrettet omtrent det
samme, som de gamle Byer har været Menneskealdre om at gennemføre. De 9
Sognerådsmedlemmer arbejdede godt sammen, og der var ikke lang Snak om Tin-
gene. Der blev bygget ikke mindre end tre Skoler, Gasværk, Vandværk og Brand-
station, udført Asfaltering, Brolægning, Makadamisering og Kloakering af en Mængde
Gader, — alt uden at gøre tilnærmelsesvis Gæld for, hvad det kostede, idet Sogne-
raadet, der samtidig var Ligningskommission, sørgede for at faa noget af alt det Guld,
der flød paa Jordspekulationens Bølger, ind i Kommunekassen.
Det var derfor meget betegnende for Udviklingen, hvad Poulsen som Formand
for det afgaaende Sogneraad udtalte i sin trykte Beretning:
»Det er min Overbevisning,- at Sogneraadet, naar det nu fratræder sin Virk-
somhed, kan gøre det med Bevidstheden om, at Byen i de forløbne 5 Aar fra
at være en i kommunal Henseende uordnet By gaar ud af Sognekommunernes
Række som en moderne Købstad.«
Med Føje skrev Byens Avis ved Poulsens 25-Aars Borgerjubilæum den 26. Marts
1901: »Naar Esbjerg med Tiden bliver en stor Fabriksby, skal med Hæder nævnes
Banebryderne Frantz Møller og N. J. Poulsen!«