De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

C. BREINHOLT KONSUL — SKIBSREDER — SKIBSBEFRAGTNING ASSURANCEFORRETNING — HAVARIAGENTUR Navnet Breinholt har i Vestjylland sin egen Klang, kendt som det er fra Thi- sted til Ribe og længere endda. Dets Bærere danner en gammel Slægt — »en Mellemting mellem Storbønder, Handelsmænd og Herremænd«*), som synes i mange Stykker at have Egenskaber og Karakterpræg fælles med de gamle danske Adels- familier i det 16. og 17. Aarhundrede. Vi træffer saaledes hos de Breinholter en stærkt udtalt Slægtsfølelse, et ved vidtdrevet Indgifte frembragt Fællespræg i ydre og indre Egenskaber, blandt hvilke sidste megen Selvstændighed — maaske ogsaa noget Stivsind; dertil Foretagsomhed og Virkelyst, en bred og aaben Elskværdighed og Vennesælhed samt en, vistnok for en stor Del ved den gennem Slægtled fort- satte ivrige Deltagelse i den ejendommelige jydske Studehandel, udviklet Evne til at bedømme Mennesker og Forhold. Alt i alt et Konglomerat af specifikt vestjydske Egenskaber, rendyrkede og forædlede saa at sige ved »Avlsvalg« og nøje stemmende med den sociale Position, Breinholterne i Løbet af forrige Aarhundrede kom til at indtage paa deres Egn, en Position, der f. Eks. for et Par Generationer siden karak- teriseredes ved, at de hilstes ved Hatteaftagning og aldrig tiltaltes med »Du«, ligesom det ikke var ualmindeligt, at Slægtens Ælde fremhævedes sammen med Antydninger af, at der med det gamle og ansete Navn fulgte visse Forpligtelser. En ægte Breinholt, en af de mest kendte og agtede af Slægten, var Poul Brein- holt (f. 1825, d. 1897), Ejer af Boddum-Bisgaard i Thy. Som sine Frænder ivrig og dygtig Studehandler ved Siden af sin Virksomhed som Landmand, havde han tid- lig aabent Øje for, at den gamle Sludetrafik — Driften ned gennem Jylland til For- aars- og Efteraarsmarkederne i Hertugdømmerne — maatte ligge under for Forvand- lingens Lov og omformes ved Dampskibes og Jærnbaners Indgriben i Trafiken, samtidig med at England meldte sig som Konkurrent til de gamle Afsætningssteder. Da saa Esbjerg Havn blev anlagt, og Det forenede Dampskibs-Selskab tog Englands- Eksporten op, behøvede det »en dygtig, velkendt Mand, som alle stolede paa,« til at være dets Repræsentant paa Stedet og valgte ham. Breinholt gik i den Grad med Liv og Sjæl op i de forandrede Udførselsforhold, at han — efter i IVa Aar paa saare anstrængende Maade at have delt sig mellem sin hjemlige Virksomhed og Vare- tagelsen af Eksport-Interesserne — i Aaret 1876 flyttede fra Boddum-Bisgaard til Esbjerg, hvorfra han med udmærket Dygtighed ledede Udførslen ad de nye Veje. Hans stigende Anseelse holdt Trit med Nybyggerbyens Vækst, og der startedes næppe noget betydeligere Foretagende her, uden at man henvendte sig til »Patriarken i Esbjerg« eller »Esbjergs Fader« om Raad og Bistand. Hjælpsom og trofast, jævn og beskeden og til Trods for sin meget mangelfulde Skoleuddannelse af en ualminde- ») Se »Slægten Breinholt« ved Max Grohshennig og »Nogle Slægtserindringer« af Etatsraad N. B. Breinholt (Kjøbenhavn 1907), hvorfra mange af de her fremsatte Oplysninger er hentede.