De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BANKEN FOR FREDERICIA OG OMEGN
AKTIESELSKAB
I Eftersommeren 1895 kom Købmand S. F. Sørensen, Fredericia, under et Op-
hold i Kjøbenhavn som Delegeret ved et Møde af Handelsorganisationer, i en
Samtale med Direktøren for den nylig oprettede Detailhandlerbank, H. P. Hansen,
og flere Medlemmer af dette Pengeinstituts Bankraad, ind paa Tanken om at op-
rette en ny Bank i Fredericia, eventuelt som Afdeling af Detailhandlerbanken.
At det var et godt og spiredygtigt Tankefrø, der her blev saaet, og at der ogsaa
var Jordbund for det, var umiddelbart indlysende.
Fredericia var ikke mere nogen lille By, dens Horizont var ikke mere de grønne
Volde og intet derudover; den var bleven en Stad i jævn og sund Udvikling med
Evne og Vilje til at udnytte sin centrale Beliggenhed og holde fast paa sit lille, men
fortrinlige Opland, der hører til Landets bedste Egne, og der var dertil hos ikke
faa af Byens og Omegnens Beboere et levende Ønske om at se et nyt og moderne
Pengeinstitut træde i Virksomhed og tage Konkurrencen op med de alt bestaaende.
Betingelserne for at føre Planen ud i Virkeligheden og faa den til at lykkes maatte
følgelig synes at være for Haanden.
Efter sin Hjemkomst fra Kjøbenhavnsrejsen forelagde nu S. F. Sørensen sin
Tanke for Sagfører Reinholdt Jacobsen, der var Medlem af Bestyrelsen for og
Bogholder i »Elbo m. fl. Herreders Sparekasse« — en mindre Sparekasse, der var
stiftet i 1891 af By- og Landboere i Forening, og hvis Virkemidler paa dette Tids-
punkt var ca. 100,000 Kr. I Forening drøftede de to Mænd Spørgsmaalet, forelagde
det underhaanden for formaaende Forretningsfolk og Landboere, som med Glæde
sluttede sig til Planen, og det besluttedes at virkeliggøre den — dog ikke i Form af
Oprettelsen af en Afdeling af en kjøbenhavnsk Bank, men som en tidssvarende og
selvstændig lokal Bank for By og Land.
Det første egentlige Møde om Sagen fandt Sted den 20. Februar 1896 og gav
sig Udslag i en Bekendtgørelse om Indbydelse til Aktietegning, der indrykkedes i de
stedlige Blade den 22. April 1896.
Denne Bekendtgørelse efterfulgtes af en Artikel i »Fredericia Dagblad« for 28.
April s. A., i hvilken der henvises til, hvorledes der overalt rejser sig nye Instituter