De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FREDERICIA
13
over det almindelige, er der vedblevet at være. Ernst Voss forstod at »tage« sine
Arbejdere; han omfattede deres Ve og Vel med Interesse, og de ældre — de, der havde
været med til at arbejde Fabriken op fra dens første Begyndelse — var hans Ven-
ner mere end hans Undergivne; selv om han, djærv og hurtig i Vendingen, som
han var, buldrede løs, meldte de sig ikke fortrydelige. Hans Retsindighed og varme
Hjærte kunde ikke skjules bag den tilsyneladende haarde Skal, og Folkene tog fat
paa Arbejdet med Liv og Lyst.
I samme Spor, tro mod Traditionerne og nøje efter den af Grundlæggeren
angivne Kurs har Fabriken siden været ledet af hans to Sønner. Der er noget lyst
og ligesom personligt over denne Virksomhed, saa stor den end er. I Støberierne,
hvor Jærnet gløder, eller hvor de grønne Flammer med et sælsomt Skær slikker
op af Diglerne med smæltet Bronce — i alle Værkstederne gennem de mange Eta-
ger, hvor der drejes, stanses, pudses og poleres — i den vældige Prøvelagersal, hvor
de fuldfærdige Artikler, næsten alle af smagfuld og elegant Dessin, er udstillede,
overalt møder man det samme Præg, den samme Stemning af munter Travlhed, af
at »Lysten driver Værket«, at det Hele falder godt for Haanden. Som Oberst Voss
i sit Livs Aften (han afgik ved Døden 1903) med Tilfredshed kunde se ud over den
store Fabriksvirksomhed, der var et af hans lange og travle Arbejdsdags Resultater,
har hans Efterfølgere haft den Tilfredsstillelse, at de har set sig i Stand til at løfte
Arven og føre Gærningen videre paa værdig Maade i stedse større Stil under fortsat
Udvikling og Blomstring. I Øst og Vest, i Syd og Nord kendes Metalvarerne fra Ernst
Voss’ Fabrik; ude i den store Verden har de vakt Opmærksomhed og skabt sig et
udstrakt Marked, og er Fredericia derved gjort til en Fabriksby, der aarlig besøges
af Indkøbere for de store Forretninger i Udlandet. Og hjemme har Fabriken faaet
den hele Befolkning til sin Kundekreds, samtidig med at henved 10 pCt. af Be-
boerne i den By, hvor den har Hjemsted, direkte eller indirekte lever af den. —
Dette er dog visselig Resultater!
Som nævnt blev Ditlev Voss i 1897 ved Virksomhedens Overgang til Aktie-
selskab administrerende Direktør, medens Gustav Voss, der har udført hele Fa-
brikens store elektriske Anlæg, er Leder af den moderne, i stor Stil drevne Galvano-
plastik.
Aktieselskabets Bestyrelse bestaar af Departementschef Wulff, K. af D. (Formand),
Kaptain i Marinen E. E. Andersen, R. af Dbg., samt af Fabrikant Gustav Voss
og Direktør Ditlev Voss.