De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
E. THIELLESEN & W. JOHANSEN
SAGFØRERE
Vor Tids Dramatikere — den sidste Menneskealders Literatur i det hele — har
hidtil valgt Lægen og derefter Ingeniøren til Helt. Den aandfulde Læge, hvis
bidende Sarkasme skærer endnu dybere end hans elegant førte Kniv, Ingeniøren i
knicker-bockers, Haanden i Siden, Feltherreblik udover Arbejdsmarken — disse to
Typer er bievne vore Bøgers og Skuespils Forgrundsfigurer.
Andre Tider, andre Typer. Medens Franskmændene omkring Midten af forrige
Aarhundrede helst satte en Hertug eller dog mindst en Marquis øverst paa Person-
listen, havde de engelske Forfattere ikke noget imod af og til at føre deres Læsere
ind i gamle London-toums højtidelige Retssale og mørke Sagførerkontorer; Dickens
har herfra hentet flere af sine sikrest tegnede Figurer.
Det 19. Aarhundredes »Gennembruds-Literatur« kender saa at sige ikke Sag-
føreren. Først de seneste Aar opdager ham, den moderne Sagfører af forskellig Type,
smart, raadsnar, Gründer, Levemand; — eksempelvis kan nævnes den Profil, Otto
Rung har ridset op i »Sidste Kamp«. Og alt som vi mere og mere fjærner os fra
Aarhundred-Slutningens vage, æstetiserende Drømmeaar og tages fangne af vort eget
Decenniums Realitetssans, vil vi nødvendigvis hyppigere og hyppigere træffe Sagfø-
reren i Literaturen. Den vil slet ikke kunne komme uden om ham, fordi han i
væsentligt Mon er den, der »bevæger Verden«.
---------Der bevæger Verden! Et Blik paa Skildringen af det Sagførerfirma, der
her skal omtales, vil vise, hvor Udtrykket passer, af hvor indgribende Betydning en
ivrigt og praktisk dreven Sagførervirksomhed — ledet i Takt med Tiden og dens
Gærning og Væsen — kan blive for Samfundet, dette Ord brugt baade i snævreste
og videste Forstand.
E. Thiellesen & W. Johansen. Vi føres ikke som hos Dickens ind i Inner
Temples Krinkelkroge, ad knagende gamle Trapper op til gravalvorlige Kontorer,
hvor Aarhundreders Støv drysser langsomt ned over svinelæderbundne Folianter
med falmet Guldtryk paa Ryggene, medens Fjederpennene skratter over Papiret, og
Kontorstolen knirker diskret. Her strømmer Dagslyset fuldt og rigt ind fra en bred
og aaben Gade, Skrivemaskinerne rasler Linie ned ved Linie i flyvende Fart, og
Telefonerne kalder med Bud og Besked fra Syd og Nord. Vi staar midt i det ty-
vende Aarhundredes første travle, utrættede Aarti.
Men for at faa det rette Indtryk af, hvorledes den Virksomhed, der her øves,
er bygget op og har udviklet sig, er det nødvendigt at gaa en halv Menneskealder
tilbage i Tiden.