De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

E. THIELLESEN & W. JOHANSEN SAGFØRERE Vor Tids Dramatikere — den sidste Menneskealders Literatur i det hele — har hidtil valgt Lægen og derefter Ingeniøren til Helt. Den aandfulde Læge, hvis bidende Sarkasme skærer endnu dybere end hans elegant førte Kniv, Ingeniøren i knicker-bockers, Haanden i Siden, Feltherreblik udover Arbejdsmarken — disse to Typer er bievne vore Bøgers og Skuespils Forgrundsfigurer. Andre Tider, andre Typer. Medens Franskmændene omkring Midten af forrige Aarhundrede helst satte en Hertug eller dog mindst en Marquis øverst paa Person- listen, havde de engelske Forfattere ikke noget imod af og til at føre deres Læsere ind i gamle London-toums højtidelige Retssale og mørke Sagførerkontorer; Dickens har herfra hentet flere af sine sikrest tegnede Figurer. Det 19. Aarhundredes »Gennembruds-Literatur« kender saa at sige ikke Sag- føreren. Først de seneste Aar opdager ham, den moderne Sagfører af forskellig Type, smart, raadsnar, Gründer, Levemand; — eksempelvis kan nævnes den Profil, Otto Rung har ridset op i »Sidste Kamp«. Og alt som vi mere og mere fjærner os fra Aarhundred-Slutningens vage, æstetiserende Drømmeaar og tages fangne af vort eget Decenniums Realitetssans, vil vi nødvendigvis hyppigere og hyppigere træffe Sagfø- reren i Literaturen. Den vil slet ikke kunne komme uden om ham, fordi han i væsentligt Mon er den, der »bevæger Verden«. ---------Der bevæger Verden! Et Blik paa Skildringen af det Sagførerfirma, der her skal omtales, vil vise, hvor Udtrykket passer, af hvor indgribende Betydning en ivrigt og praktisk dreven Sagførervirksomhed — ledet i Takt med Tiden og dens Gærning og Væsen — kan blive for Samfundet, dette Ord brugt baade i snævreste og videste Forstand. E. Thiellesen & W. Johansen. Vi føres ikke som hos Dickens ind i Inner Temples Krinkelkroge, ad knagende gamle Trapper op til gravalvorlige Kontorer, hvor Aarhundreders Støv drysser langsomt ned over svinelæderbundne Folianter med falmet Guldtryk paa Ryggene, medens Fjederpennene skratter over Papiret, og Kontorstolen knirker diskret. Her strømmer Dagslyset fuldt og rigt ind fra en bred og aaben Gade, Skrivemaskinerne rasler Linie ned ved Linie i flyvende Fart, og Telefonerne kalder med Bud og Besked fra Syd og Nord. Vi staar midt i det ty- vende Aarhundredes første travle, utrættede Aarti. Men for at faa det rette Indtryk af, hvorledes den Virksomhed, der her øves, er bygget op og har udviklet sig, er det nødvendigt at gaa en halv Menneskealder tilbage i Tiden.