De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

SPARE- OG LAANEKASSEN FOR KOLDING BY OG OMEGN Den 23. August 1856 mødtes paa Kolding Raadhus en Del Mænd fra Byen og dens Omegn for at forhandle om Oprettelsen af en Sparekasse. Til Stede var Prokurator Dahl, Gæstgiver Madsen, Købmand N. W. Bas trup, Købmand Sø- ren Petersen, Agent Warming og Købmand J. H. Hansen, alle af Kolding,Osamt Gaardejer P. Mikkelsen, N. Bjært, Gaardejer Daniel Eiler, Ferup, og Kammer- raad Thomsen, Eltanggaard. Det besluttedes at oprette Sparekassen; den 25. Okto- ber samme Aar erholdtes kongelig Bevilling til Fritagelse for Arrest og Beslag for de Indskud, der indsattes i Kassen, samt Stempelbegunstigelse, og efter Samraad med Kommunalbestyrelsen udarbejdedes Vedtægter af Stadshauptmand J. S. Borch, Pro- kurator Dahl, Konsul Grau, P. Mikkelsen og Hospitalsforstander Føns s. Til Formand valgtes Dahl; Fønss blev ansat som Bogholder, og den 21. November 1856 kunde Sparekassen optage sin Virksomhed. Denne var til at begynde med særdeles beskeden. Kontoret var i en Stue i Ho- spitalet hos Bogholderen, Hospitalsforstander Fønss, som det første Aar skulde ud- føre de ham paahvilende Pligter »for en saadan Betaling, som al Sparekassens Over- skud kan anvises«. Den første Dag mødte der kun / for at anbringe Penge i Kassen — Smaa-Indskud fra 5 til 50 Rdlr. — og det var i det hele i Begyndelsen kun mindre Summer, der blev indsat. Ved Udgangen af det første Regnskabsaar, den 31. December 1857, var der da ogsaa ialt kun indskudt 13,391 Rdlr. 48 Sk., og Ud- laanet stod i Forhold hertil; der udlaantes kun mod Haandpant eller Selvskyldner- kaution — ikke mod Prioriteter —, og det højeste Beløb, der udlaantes paa ét Brædt, var 100 Rdlr. Først ca. 11 Aar efter Sparekassens Oprettelse, i Foraaret 1867, blev det vedtaget at udlaane Penge mod Pant i fast Ejendom. De indskudte Midler var ved samme Tidspunkt (Udgangen af Regnskabsaaret 1865—66) voksede til 241,423 Rdlr., og samtidig var der opsparet en Reservefond paa 7,402 Rdlr. 10 Aar efter udgjorde Indlaanskapitalen 1,352,333 Kroner og Reservefonden 78,143 Kr., og i de siden da forløbne Aar har Væksten været meget betydelig, idet Indskudskapitalen ved Udgangen af Regnskabsaaret 1905—06 beløb sig til 5,140,301 Kr., medens Reservefonden udgjorde det anselige Beløb af 475,615 Kr. I sidstnævnte Regnskabsaar var indskudt 1,740,970 Kr. 58 Øre og udtaget 1,290,680 Kr. 32 Øie. I en Aarrække forblev Sparekassen til Huse under de beskedne Forhold, i hvilke den havde paabegyndt sin Virksomhed, indtil den i 1864 lejede Ejendommen paa Hjørnet af Slotsgade og Slotsstræde. I 1866 købte man dernæst denne Ejendom for 2500 Rdlr.; senere erhvervedes Nabogaarden, og hele Ejendommen blev ombygget, hvorefter dens Stueetage indrettedes til Lokaler for Sparekassen. — Indenfor Direktionen, der ved Sparekassens Oprettelse bestod af de oven- nævnte 9 Herrer, var der allerede i 1861 sket nogen Forandring, og den 30. August 1864 valgtes Justitsraad Saxild til Formand i Stedet for Dahl, der havde ønsket at