De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BRØDRENE VOLKERT KOLDING KLÆDEFABRIK OG ULDGARNSSPINDERI I November 1877 købte Brødrene Johann og Detlef Volkert — Neumünstere af Fødsel, men danske Borgere — en beskeden lille Forretning paa »Rendeba- nen« i Kolding. Klædefabrik og Uldgarnsspinderi kaldte den sig; det lød stort nok, men med Storheden var det ikke meget bevendt, Fabriken tilhørte et Fallitbo, havde kun gamle og daarlige Maskiner, næsten ingen Kunder og var i stærk Tilbagegang og daarligt Ry. Et almindeligt Værksted var det med for henved 5000 Kroner gammel- dags Materiel og en Produk- tion af kun omtrent 40 Pd. Garn om Dagen. Nu mødte de nye Ejere — ikke med Kapital, ikke med et Aktieselskab i Ryggen, men med arbejdsdygtige Hænder og med Vilje til at kæmpe sig frem Skridt for Skridt. Der var intet andet for end at tage Forholdene, som de var, der kunde ikke foreløbig blive Raad til nye Maskiner, og i 14 Aar maatte de gamle da gøre Tjeneste for alt det, de var værd, — der blev ikke lindet dem mange Timers Le- diggang i Døgnet! Først i 1891 fik de gamle Hjul Lov til at gaa i Staa; da anskaffedes de første nye auto- johann Volkert matiske Maskiner Karte- og Spindemaskiner — og fra nu af blev Tempoet for Udvikling og Fremgang hurtigere. Allerede to Aar efter købtes Naboejendommen med Have bag Fabriken, og her opførtes et efter Forholdene mo- derne og hensigtsmæssigt Fabriksanlæg med Shedtagsbygninger, hvori installeredes flere nye Maskiner. Udvikling og Udvidelser bliver fra nu af stadig Løsenet: i 1896 anskaffedes atter nye Kartemaskiner og Selfactorer samt forskellige Hjælpemaskiner, men saa var og- saa begge Fabrikslokaler fyldte og Tiden inde for en mere gennemgribende og stor- stilet Udvidelse. Brødrene Volkert købte da i 1898 fire Tønder Land mellem GI. Dalbyvej og Ny Agtrupvej, og her paa det højtliggende, frie Terræn, hvorfra man ser ned over den rødtagede gamle By og vidt ud over den blaa Fjord — helt over til Fyens disslørede Skovkyster — paabegyndtes i 1899 Opførelsen af en helt ny Fabrik, som stod færdig samme Efteraar. Her troede man nu at have Plads nok