De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A. D. BURCHARTH & SØN
A. D. BURCHARTH
Udviklingen fra Haandværk til Fabriksdrift og Han-
delsvirksomhed ligger ofte lige for, naar der ved Si-
den af den faglige Dygtighed er Energi og virkelig For-
retningssans. »Tiden« fører for saa vidt denne Udvikling
med sig, men en solid Sum af ovennævnte Egenskaber
vil i Reglen være nødvendig, for at Overgangen skal lykkes.
Malermester A. D. Burcharth, som i 1861 begyndte
at udøve sit Haandværk i Kolding, maa have været i
Besiddelse ikke alene af Færdighed i at føre Penselen,
men ogsaa af ganske særlig Fremdrift og Virkelyst. Han
fødtes i Bogense i Aaret 1833, og efter Konfirmationen
kom han i Malerlære. Som ung Svend rejste han til Ud-
landet, hvor han opholdt sig i c. 7 Aar.
I 1861 vendte han tilbage til Danmark og nedsatte
sig som Malermester i Kolding. Fire Aar senere begyndte
han en Købmandshandel paa sin Broders Borgerskab,
og da Forretningen gik godt, tog han i 1880 selvstændigt Borgerskab og udvidede For-
retningen. — Det var endnu ikke nok for A. D. Burcharth, han vilde selv fabrikere
de Varer, han solgte; derfor lod han i Aaret 1885 bygge et Lakkogeri og fabrike-
rede i det smaa en Del af de Varer, han solgte. Ogsaa den Del af Forretningen
lykkedes for ham, saaledes at tre Fjerdedele af den betydelige Omsætning nu er
Fabrikationsartikler, som tilvirkes i Fabriken.
Sidst i Halvfemserne følte A. D. Burcharth sig træt, hvorfor han i Aaret 1900
afstod hele Virksomheden til Sønnen M. Haüsermann-Burcharth.
A. D. Burcharth levede til 1905 og havde den Glæde, inden han døde, at se den
Forretning, som han havde paabegyndt, og som han holdt
af, gaa frem med raske Skridt under Sønnens Ledelse.
M. Haüsermann-Burcharth er Fagmand, med en so-
lid og grundig Uddannelse og stor Dygtighed. Som ungt
Menneske lærte han Kontorarbejdet, satte sig ind i La-
ger- og Butiksekspeditionen, og senere satte han sig ind
i Fabrikationen af de forskellige Varer, først hjemme i
Forretningen i Kolding og senere i store Fabriker i
Tyskland og Østerrig-Ungarn, hvor han opholdt sig i 6
Aar og stadig var sysselsat ved Fabrikationen af Lakker,
kemiske Farver og Fernis’er.
Firmaet A. D. Burcharth & Søn er kendt over hele
Landet for sin Ekspres- og Normal-Gulvfernis, for sine
Lakker og Malervareartikler og for sine Fernis’er. Ikke
alene i Danmark, men paa Island og i Norge forhand-
les Varer fra Fabriken i Kolding.
M. HAÜSERMANN-BURCHARTH