De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAALUND & HENRICHSEN
Vore Provinsbyers solide, dygtige Købmandsstand, saaledes som den nulevende
Slægt ser den for sig som Type, har vel nærmest sin Oprindelse og sit Udspring
i Tiden lidt før eller omkring Midten af forrige Aarhundrede, da Afhængigheden af
Hovedstadens Storkøbmænd alt hørte Fortiden til, og det nordtyske Ledebaand var
løsnet. Men Købstædernes egentlige Udvikling, Forretningslivet med videre Sigt, den
selvstændige en gros-Handel, fremstod dog egentlig først i Aarene efter sidste Krig,
da de moderne Samfærdselsmidler kom i Funktion, da nye Handelsveje aabnede sig,
og Velstand og Købe-Evne voksede sikkert og hurtigt.
For Kolding havde den første Del af det 19. Aarhundrede været trang nok,
Havnen groede til, Konkurrenter trængte paa Nord fra og Syd fra, og Byen fik
svære Knubs i Krigsaarene. Men da Havneforholdene blev forbedrede, Toldgrænsen
forlagt og Banerne aabnede, indvarsledes en ny Opkomstperiode, og Stadens Vaaben,
Ørnen paa Højen, fik en dybere Symbolik end den, der ene knytter sig til det vejr-
bidte gamle Kongeslot paa Banken. Indbyggerantallet tog stærkt til, Næringslivets
Puls bankede raskere, og flere betydelige Handelsvirksomheder fremstod.
Blandt disse indtager Firmaet Kaalund & Henrichsen, Kolonialforretning
en gros, en fremskudt Plads, netop fordi det straks fra Begyndelsen karakteriseres
ved den større og friere Linie, ved al lægge Hovedvægten paa den direkte Forbin-
delse og ved i stedse stigende Grad at sørge for at være sin egen Importør.
Forretningen grundlagdes i 1876 af Chr. Henrichsen og Konsul Kaalund,
som arbejdede sammen indtil 1. Januar 1886, da Kaalund udtraadte, hvorefter
Henrichsen blev — og siden har været — Eneindehaver. Det var den første For-
retning i Jylland, som tog hele Landsdelen ind som Opland for efterhaanden at
udvide Rammerne yderligere. Allerede fra første Færd helligede Firmaet Kaffeim-
porten særlig Interesse, og efter at der var anlagt eget Brænderi, ofredes der For-
retningen med brændt Kaffe speciel Omhu, og denne Branche er stedse bleven
dyrket med megen Energi og Kyndighed. Men iøvrigt optoges efterhaanden hele
Kolonialvare-Omraadet, saaledes alle de amerikanske Standard-Artikler, Import af
Mel og Fedevarer samt — fra Begyndelsen af 1880’erne — Import af Petroleum i
Ladninger, hvilket nu har udviklet sig til en meget betydelig Forretning. Hertil
kommer endvidere de østersøiske Artikler, Ærter, Vikker, Kartoffelmel m. m., og
senere optoges en større Import af Sydfrugter — alt baseret paa den direkte Til-
førsel lige fra Produktionsstedet med Undgaaen af al Mellemhandel. Kundekredsen
er, som allerede nævnt, hele Jylland, særlig dog Vestkysten og Østkysten indtil Hor-
sens samt den vestlige Del af Fyen.
Forretningen var begyndt i Helligkorsgade, men flyttede efter 5 Aars Forløb til