De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

P. CHRISTENSENS FISKEEKSPORT I»Gaa paa« fortæller Jonas Lie om Gutten fra den trange Fjordbygd, »Juhle-Gut- ten«, som drømmer om den sølvblinkende Rigdom i Havet, og som efter med Kirkebaaden at have prøvet Sildefisket skikker det Bud til sin Mor, at hjem kom- mer han ikke, før han af egen Pung kan indløse Fædreneejendommen i Aafjorden. Og sammenbidt og maalsikker gaar han paa, slipper ikke den Tougende, han en- gang har begyndt at hale i, førend han har sejlet saa tilpas mange Dalere sammen, at han kan tage fat der- hjemme og bjærge sin Part af Rigdommen i Havet — virkeliggøre sin Ungdoms Drøm. I Hovedtrækkene er P. C h r i s t e n s e n s Historie den samme som Rejer Jansen Juhls. At der i vore Fjorde og Bælter laa Sølv i Barrer, en Skat, der blot ventede paa det rette Løsen og det rette Tidspunkt for at løftes, havde Christensen set alle- rede som ganske ung; men han havde tillige set, at først naar den østjydske Bane var fuldendt, vilde det rette Tidspunkt til at tage fat paa en større Fiskeeks- portforretning være inde. Naa, — han var ung og havde Tid til at vente, og med det faste Forsæt at tjene Penge gik han i Aaret 1862 til Søs. Det var følgelig ikke me- get af Hyren, der blev givet ud under Landlov, medens Christensen i disse Aar gik i Østersø-, Nordsø- og Mid- P. CHRISTENSEN delhavsfarten. Alt imens holdt han Øje med Forholdene hjemme, men Krigen i 1864 forhalede Fuldførelsen af Baneanlæget, og da han saa i Vinteren 1867 kom hjem og gik i Land for at tage fat, blev han taget til at aftjene sin Værnepligt til Orlogs. Nu kunde det imidlertid ikke gaa med den Slags Forsinkelser, han skaffede sig en Stillingsmand, rejste til Limfjorden, knyttede Forbindelser, købte Red- skaber, — og samtidig med Banens Aabning paabegyndte han i Juni 1867 sin For- retning: nu slog den Time, han havde ventet paa og længtes efter paa de lange Vagter. Forretningen, der straks fra første Færd — ligesom den Dag i Dag — fortrinsvis omfatter Eksport af Aal, fik hurtigt et betydeligt Omfang, rigtigt grebet an, som den var. Men et Par Aar efter Starten dukkede der rigtignok en slem Hindring op, — Krigen mellem Frankrig og Tyskland udbrød, og i saa vældigt et Omfang blev der herved lagt Beslag paa Jærnbanemateriellet, at Stationen i Kolding nægtede at mod- tage Banevognsladninger. En Tid lykkedes det Christensen at komme uden om Vanskeligheden ved at sende Varerne med Kvase til Haderslev, men den 25. Au-