De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

RANDERS 19 af Jernbaner, og den har saaledes i disse Aar anlagt Gribskovbanen samt i Forbin- delse med Etatsraad N. Andersen, Søholm, udført Anlæget af Randers—Hadsund Jernbane og ligeledes Anlæget af Strandvejens Dampsporvej. Fabrikkens Hovedvirksomhed var og blev dog Vognfabrikationen, og omend den væsentligste Del af det store Antal Vogne, som byggedes i disse Aar, leveredes til de danske Statsbaner og danske Privatbaner, hvis Anlæg da var i rask Ud- vikling, saa var det dog endnu paa dette Tidspunkt muligt for Fabrikken at blive overdraget Leverancer til Udlandet trods den haarde Konkurrence fra alle Sider, og der blev saaledes i flere Aar leveret ikke alene et betydeligt Antal Jernbane- vogne til de tyske Statsba- ner, men ogsaa flere Hun- drede Sporvogne til russiske, polske, ungarske, tyske og engelske Byer, saasom St. Pe- tersborg, Warschau, Ham- borg, Lübeck, Halle, Erfurt, London og flere andre. Disse Aars vidtstrakte Virksomhed forløb ikke saa helt roligt og jævnt, men under adskillige Besværlig- heder og Brydninger samt under en stadig voksende Konkurrence, navnlig fra Udlandet, og efter at Sel- skabet i Aarene 1890 til 1892 havde haft forskellige Van- FRA KONGEVOGNENS INDRE skeligheder at kæmpe med, blev der i 1894 foretaget en fuldstændig Rekonstruktion af Selskabet, og Bestyrelsens Sæde, som hidtil havde været i Kjøbenhavn, blev nu flyttet til Randers, idet en Del af Byens mest fremragende Forretningsmænd var traadte til og havde tegnet nye Aktier i Foretagendet, hvorved de havde medvirket til Rekonstruktionen og var bievne delagtige i Selskabets Styrelse. Samtidig med at denne Forandring skete, fratraadte Direktør Conrau som Leder af Virksomheden, og i hans Sted ansattes en af Fabrikkens yngre Ingeniører, N. P. Bruun, som Selskabets administrerende Direktør og Leder af Fabrikken. Den stærke Udvikling af vort Jernbanevæsen, som skete, efter at Loven om An-