Anvisning Til Slagning Af Nødbroer
For 1ste Ingenieurbataillon

131 68. Brodækket. Med Hensyn til Brodækkets Konstruktion henvises, hvad det Væsentligste angaaer, til det Foregaaeride, hvortil dog Fol- gende bemærkes: Det Særegne ved en Bro paa flydende Underlag — at det ene Underlag efter det andet efterhaanden af den hen ad Broen bevægede Byrde for et Bieblik trykkes dybere i Vandet — medforer, at Strækbjælkerne maae vare saaledes forbundne med Underlagene, at den nødvendige Bevcegelse kan finde Sted uden Beskadigelse eller Brnd paa Forbindelserne. Jo ftørre Bæreevne Underlagene i Broen have, desto mindre vil Jnd- scenkningen blive, og desto mindre Hensyn behoves der at tages til Bevcegeligheden i Forbindelserne. Denne Bevægelighed i. Forbindelserne kan opnaaes enten ved at forsyne Strcekbjcelkerne med Kamme, med hvilke de med Spillerum gribe om Underlagene, eller oed at anvende ikke fuldt strammede Surringer og Besnoringer eller ved Bolte A, Fig. 63 Tavle Ilf, for hvilke der udstemmes kegledaimede Huller i Strcekbjcelkerne. Man har forestaaet at tilveiebringe Be- vægeligheden paa den t Fig. 63 viste Maade B ved Toug- eller bedre Kjcettingstykker, der fores igjennem udborede Huller i Strcrkbjcrlkerne og under Underlagstommeret. Den storste Bevægelighed i Forbindelsen imellem Stræk- bjcelker og Underlag udfordres i det hver Landbro nærmest værende Fag, da Vandets Stigen og Falden her kan gjore sig gjaldende. Paa disse Steder bliver det da nødvendigt at afrunde Aag- bjalken og smigt at tildanne Skrcekbjcrlkernes Ender, som det sees i Fig 63. I Fig. 67 og 68 sees de 2 almindeligste Maader at lægge Bjælkelagene paa. Det i Fig. 67 viste Bjcelkelag, hvor der ikkun sindes 1 Uriderlagstommer paa hvert Fartoi, egner 9* ----- ----■ . ■