Beskrivelse Og Betingelser Vedr Udførelsen Af En Kombineret Vej- Og Jernbanebro Over Lillebælt

BESKRIVELSE. KAPITEL I. Brolinien og de stedlige Forhold. Brolinien skærer Snevringen i Lillebælt Vest for Anløbsstederne Snoghøj og Kongebroen, jfr. Planerne 1 og 2. Den viste Brolinie, hvis Retning er omtrent Nordøst-Sydvest, er bestemt som Dobbeltsporets Midtlinie, og Brolinien er afmærket ved Fikspunkter bestaaende af ned- gravede Skinner; Fikspunktet paa Fynsiden findes i Strandkanten ca. 350 m Vest for Kongebrogaarden ; Fikspunktet paa Jyllandsiden findes i Strandkanten ca. 200 m Vest for Snoghøj Anlægsbro. Afstanden mellem Fikspunkterne er ca. 825 m. Dybdeforholdene i Snevringen fremgaar af Plan 1. Landgrunden — indtil 10 m Vanddybde — har en Bredde paa Fynsiden paa ca. 30 m og paa Jyllandsiden paa ca. 45 m. Vanddybden tiltager hurtigst udefter paa Fynsiden. Største Vanddybde i Brolinien, ca. 39,5 m, findes omtrent midt i Farvandet. Terrænet er paa begge Sider af Bæltet ret højt med Skrænter af indtil 17 m Højde, undertiden lige ud til Kysten. Jævne Arealer umid- delbart ved Stranden findes paa Fynsiden Vest for Brolinien ved Vads- næs Batteri (Længde ca. 300 m og Bredde 20—50 m, Kote ca. + 1,5). Paa Jyllandsiden findes jævne Arealer af mindre Udstrækning lige Vest for Snoghøjgaard og Øst for Jyske Batteri. Bundforholdene i Brolinien er følgende: Paa Vanddybder større end 9 m ved Jyllands Kyst og større end 14 m ved Fyns Kyst bestaar Bunden overalt af en fed, blaagrøn, stenfri, homogen Lerart: Lillebæltsleret, der er fast og maa anses for at være god Byggegrund. Dette Ler yder ved sit naturlige Vandindhold i Sammenligning med andre Lerarter en relativt stor Modstand mod ydre mekanisk Paavirk- ning og mod Udblødning. Paa Fynsiden findes over Lillebæltsleret et Lag paa ca. 20—25 m Tykkelse af tertiært Glimmerler og Glimmersand, og herover findes et ca. 2 m tykt Lag af Morænesand og -grus. Paa Jyllandsiden findes over Lillebæltsleret et Lag paa 12—13 m Tykkelse ligeledes af tertiært Glimmerler og Glimmersand, og herover findes et ca. 8—9 m tykt Lag af Morænesand og -grus. Der har tidligere været foretaget to Serier af Boringer paa de paa Plan 1 med henholdsvis arabiske Tal og romerske Tal angivne Steder. Resultatet af Boringerne paa Strømpillernes Plads er angivet paa Plan 2. Der er udført Prøveramninger ved alle Bropiller paa Land. Som Hovedresultat af Ramningerne skønnes, at nævnte Bropiller vil kunne funderes direkte paa Grunden, naar Funderingsdybden vælges passende. Landpillerne i Stranden paa begge Sider af Bæltet ønskes dog af Hen- syn til Sikkerheden mod Udskæring m. v. funderede paa Jernbetonpæle. Resultaterne af de udførte Prøveramninger er indtegnet paa Plan 2 samt paa Planerne 3 og 4.