ForsideBøgerBeskrivelse Og Betingelse…nbanebro Over Lillebælt

Beskrivelse Og Betingelser Vedr Udførelsen Af En Kombineret Vej- Og Jernbanebro Over Lillebælt

År: 1928

Forlag: De danske statsbaner

Sted: København

Sider: 112

UDK: st. f. 624.21(489)(08)Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 119 Forrige Næste
Staaloverbygningen : Belastnings- og Beregningsforskrifter. 51 Ff er det fulde Tværsnitsareal af den ene Flange. Fd „ „ „ „ af Diagonaler. Ft „ „ „ „ af Tværplader. a, c og h har de i Figurerne angivne Betydninger. oK er Brudspændingen for en tilsvarende „massiv" Søjle, d. v. s. en Søjle med samme Ifll1d og Ffuid som Gittersøjlen og med samme Slankhedsforhold l/i. oK bestemmes ved Udmaaling paa Diagrammet, Fig. 6. Slankhedsforholdet c/i for Søjlens enkelte Tværsnitsdele (i er mindste Inertiradius for den paagældende Tværsnitsdel) maa ikke være større end Slankhedsforholdet for hele Søjlen og ikke større end 40. Sekundære Gittere samt Tværplader skal beregnes for en konstant Transversalkraft Q lig 2,5 % af den største Trykspænding S i Stan- gen, hvortil kommer den eventuelle Transversalkraft fra Stangens Egenvægt. For de sekundære Forbindelser regnes de samme tilladelige Paa- virkninger r og r0 som for selve Stangen, idet der dog tages Hensyn til den sædvanlige noget ekscentriske Paavirkning af de sekundære Gitterstænger. For de i Fig. 7 viste Tværsnit (hvor en punkteret Linie angiver en sekundær Gitter- eller Tværpladeforbindelse) beregnes hver af disse sekundære Forbindelser for konstant Transversalkraft Q af Størrelse som angivet i Figuren. Fig- 7. For en Trykstang bestaaende af 2 Vinkeljern i Korsform, se Fig. 8, kan Beregningen foretages som for en massiv Søjle, naar der sættes Udfyldninger (med mindst to Nitter i hver Række) med en Afstand, der højst er ni Gange mindste Fligbredde, som angivet i Figuren. Fig. 8. Trykstængernes frie Længde. Naar Trykstangens hele matematiske Længde benævnes s, kan man for de forskellige Stænger regne med følgende Værdier af den frie Længde 1: I. Udbøjning i Dragerens Plan. Flangestænger......................................1=s Gitterstænger.......................................1= 0,85 s Gitterstænger i Endefag og nærmest Charniererne ... 1 = s I Dragere med krydsende Diagonaler og solide Knude- plader ved Krydsningen ..........................1= 0,4 s I Endefag for saadanne Dragere .................1 = 0,5 s