Kontrol Med Erhvervslivet

4 Tankegang — nemlig at det er Indtægternes Købevne, det kommer an paa — er det muligt at blive klar over, hvad det egentlig er, der er foregaaet i disse Aar. i Endnu grellere end den voksende Ulighed i Indtægtsfor- delingen stiller Forholdet sig, naar man betragter Formuer- nes Vækst. Den skattepligtige Formue udgjorde i hvert af Aarene 1913 til 1917 følgende Beløb (i Millioner Kr.): 5,100, 5,300, 6,000, 7,770, 8,570. I Løbet af Aaret 1916 steg altsaa Formuen med 1770 Mill. Kr., og samtidig udgjorde Aarsindtægten som ovenfor omtalt 1840 Mill. Kr. Disse Tal maa vække Eftertanke hos dem, der endnu maatte svæve i den Vildfarelse, at Formue- forøgelsen tilvejebringes ved Flid og Sparsommelighed! Det er indlysende, at de 514,000 Skatteydere, hvis gennemsnitlige reelle Indtægt fra 1Ö13 til 1916 var gaaet ned fra 1,550 til 1,150 Kr. og som i den Anledning har været tvunget til den mest nøjeregnende Sparsommelighed, umuligt kan have nogen væsentlig Andel i denne Formueforøgelse! Man maa derfor antage, at den væsentlig falder paa de 29,000 Skatteydere, hvis samlede nominelle Indtægt i 1916 udgjorde 779 Mill. Kr. Denne lille Gruppe Medborgere skulde altsaa af en Indtægt paa 779 Mill. Kr. have været i Stand til at opspare en ny Formue paa 1,770 Mill. Kr.! Dette maa jo for almindelig sund Menneskeforstand synes at være Hekseri. Men „Vester- havs“ Affæren er vel endnu ikke glemt, og den giver jo et Vink om, at Forklaringen maa søges i Overkapitaliseringen. At denne Udvikling maa medføre, at Millionærernes An- tal vokser, er klart. Fra 1908 til 1916 steg Tallet fra 227 til 500, og dette lille eksklusive Selskab ejede i 1916 tilsam- men 1,500 Mill. Kr. eller af Landets samlede Formue. Naturligvis er det ikke de her anførte Tal, der har skabt Uroen i vort Samfund. Naar Tallene offentliggøres, er de alle- rede forældede, de belyser ikke Dagens Begivenheder. Men selve de faktiske Forhold, som disse Tal først nu kaster Lys over, kunde ikke undgaa at vække Opmærksomhed. Hvem kunde undgaa at se den Luksusudfoldelse, som København i disse Aar har været Vidne til? Hvem kunde undgaa at for-