Kontrol Med Erhvervslivet

3 Kr.? Dette vil fremgaa af nedstaaende Tabel, hvor den vir- kelige Indtægtsfordeling for 1916 er beregnet ud fra den Forudsætning, at den producerede Varemængde var af samme Størrelse i 1916 som i 1913. Skatteydere Indtægt Indtægt 1916 Forøgelse i reel Indtægt 1916 1913 nominel reel fra 1913—16 29,000 193 779 420 4-118 pCt. 514,000 797 1061 570 4- 28 — 543,000 990 1840 990 0 Tabellen viser, at 29,000 Skatteydere — nemlig de, der har drevet Krigsaager i saa stor Stil, at de heraf har svaret Merindkonistskat — har forøget deres virkelige Indtægt (d. v. s. deres Købeevne) med 227 Mill. Kr. eller med 118 pCt. Det er da givet, at de 514,000 andre Skatteydere maa lide en til- svarende Formindskelse af deres Købeevne. Den maa nødven- digvis gaa ned med et ganske tilsvarende Beløb, hvilket vil sige, at den virkelige Indtægt for den store Befolkning i Gennemsnit formindskes med 28 pCt. For de 514,000 Skatte- ydere betød altsaa den nominelle Forøgelse af Indtægten med 264 Mill. Kr. i 1916 et reelt Indtægtstab paa 227 Mill. Kr. De 29,000 Skatteydere havde i 1913 en gennemsnitlig reel Indtægt paa 6,650 Kr., men i 1916 var den naaet op paa 14,500 Kr. Derimod havde de 514,000 Skatteydere i 1913 en gen- nemsnitlig Indtægt paa 1,550 Kr., men den var i 1916 gaaet ned til 1,150 Kr. Og saa maa det endda erindres, at der her er Tale om Gennemsnitstal, der dækker over meget store Uligheder. Blandt de 514,000 Skatteydere findes der et betydeligt Antal — bl. a. hele Gaardmandsklassen, en stor Del Handlende samt adskillige selvstændige Haandværkere — som ikke har faaet deres virkelige Indtægt reduceret med 28 pCt. Man for- staar da, hvad Arbejderklassen og Tjenest'einændene har maat- tet lide trods Dyrtidstillægene! Jeg er mig vel bevidst, at der kan rettes adskillige Ind- vendinger mod disse Beregninger. Men Princippet i dem er rigtigt, og kun naar man har forstaaet den her udviklede