Kontrol Med Erhvervslivet

6 Krigen. Det er ikke mindst Krigsaageren, man harmes over, og Kravet rejses om Konfiskering af de under Krigen skabte Formuer, som er tjent paa Folkenes Nødstilstand. Dette Krav er fuldt ud retfærdigt. Men er det underligt, at ogsaa Kra- vet om en almindelig Socialisering af det hele Erhvervsliv under disse Forhold maa komme frem som den eneste Red- ning? Saaledes er Stillingen ude i Verden. Og Uroen her i Landet er endnu kun en svag Genklang af disse Bevægelser. Hvor skal da Ansvaret lægges for, hvad der er sket? Ja hvis dette var sket for tyve Aar siden, vilde man vel have sagt: Ingen har Ansvaret. Det er selve det kapitalistiske System, der i en Situation som den foreliggende nødven- digvis maatte føre til det Resultat, vi har set. Thi det kapi- talistiske System betyder, at Fortjenesten bliver størst, naar Samfundet lider under Varemangel; jo flere Formuegoder, der tilintetgøres, jo større bliver den resterende Erhvervsfornuies Værdi; for hvert Skib, der torpederes, kan Rederne skrue Fragterne yderligere op, saa at Nettoudbyttet bliver større, end om man havde haft hele Flaaden i Behold. Naturligvis er det rigrigt, at det kapitalistiske System bæ- rer Skylden for det, der er sket, men hermed skal det ikke være sagt, at de ledende Mænd indenfor det kapitalistiske Erhvervssamfund kan fritages for Ansvar. Thi man maa huske, at nutildags er Erhvervslivets forskellige Grene organiserede, og intet Steds er disse Orga- nisationer stærkere end netop her i Danmark. Erhvervslivets ledende Mænd har med berettiget Stolthed fremhævet, hvor- ledes Landets Regering paa mange Omraader af det økono- miske Liv har været sat ud af Spillet til Fordel for Erhver- venes egne Organisationer. Man har fremhævet, at Varetil- førsler til Landet er sket under disse Organisationers Garanti. Men det maa ikke glemmes, at idet Fordelingen af Raa- og Hjælpestoffer skete gennem disse Organisationer, opnaaede de samtidig en Magt over de enkelte Medlemmer som ingen- sinde før.