Kontrol Med Erhvervslivet

7 Spørgsmaalet bliver da, om Organisationerne ikke burde have benyttet denne Magt til at forhindre de uhørte Krigs- fortjenester. Men hertil mærkede man intet udover smukke Ord ved enkelte højtidelige Lejligheder. Rederiforeningen vedtog ikke at sejle med normal Fortje- tjeneste plus et passende Dyrtidstillæg. Grosserersocietetet og Industriraadet gav ej heller deres Medlemmer Paalæg af denne Art. Derimod var vi Vidne til idelige Aktieudvidelser, hvorved de faa indviede tjente Millioner og atter Millioner. Vi saa uhørt høje Aktiedividender, der gav Anledning til et Børs- jobberi, som til alle lider vil hefte som en Skamplet paa dansk Erhvervsliv. Jeg ved vel, at Skibsfartens og Industriens ledende Mænd helst vil fralægge sig Ansvaret for dette Børsjobberi. Men hvorledes kan de det? Hvad dannede Grundlaget for dette Børsjobberi andet end de kolossale Dividender og de idelige Aktieudvidelser? Havde vi set Jobberi i Skibsaktier, hvis Rede- riforeningen havde vedtaget at sejle for saadanne Fragtsatser, at intet Selskab kom til at give over 10 pCt. i Udbytte? Maaske vil Erhvervenes ledende Mænd hævde, at de ikke er i Stand til at modstaa Kravet om store Dividender og idelige Aktieudvidelser. De vil maaske skyde Skylden paa Bankerne. Saa utroligt det end lyder, skal der jo her til Lands findes Bankdirektører, som deltager i Spekulationen. At saadanne Bankdirektører ikke kan undgaa at tjene Millioner er en Selvfølge. Og det er jo muligt, at det er fra dem, Kravet orn ublu Dividender og idelige Aktieudvidelser til syvende og sidst udgaar. Men i saa Fald burde Erhvervenes ledende Mænd offentlig have fralagt sig Ansvaret for, hvad der skete. Det er paa Baggrund af disse Forhold, at Kravet om Erhvervslivets Socialisering maa ses. Er en saadan Socialisering mulig? Hertil maa utvivlsomt svares ja! Det drejer sig her kim om et Magtspørgsmaal. Og ingen vil nægte, at Arbejderklassen har vist sig at være mæg- tig.