Kontrol Med Erhvervslivet

17 at konkurere paa Prisen, hvad de nu som oftest ikke gør. Hvis de Handlende i en eller anden Branche enes om at holde samme Priser, og disse levner en urimelig Avance, skrider Kontrolnævnet ind og fastsætter en lavere Avance. Det er let nok at kritisere den bestaaende kapitalistiske Samfundsordning. Det er ulige vanskeligere at pege paa den Vej, ad hvilken man hurtigst kan naa frem til en anden og bedre Ordning. Men kunde man da ikke fra alle Sider enes om, at det, der først og fremmest tiltrænges, er de fyldigst mulige Oplysninger om de faktiske Forhold indenfor de for- skellige Erhverv? Saadanne Oplysninger kan imidlertid kun fremskaffes ved, at Kortene lægges paa Bordet. Enhver maa have Pligt til at gøre Rede for, hvorledes han erhverver sin Indtægt. Og den, der har rent Brød i Posen, kan jo heller ikke have noget at skjule. Maaske vil mange mene, at en saadan Kontrol vil være uden virkelig Betydning. Det forekommer mig imidlertid, at Erfaringen viser det modsatte. Tænk paa Rigsdagsmandene! Det er sikkert Mænd, der gennemgaaende er af den Mening, at de udfører et særdeles betydningsfuldt Arbejde for Land og Rige. De er samtidig selv Herre over, hvor store Diæter de vil beregne sig. Alligevel ser man det Særsyn, at de an- sætter disse Diæter til et latterligt lavt Beløb i Forhold til, hvad en Bankdirektør eller en af Storhandelens eller Stor- industriens Mænd vilde anse som passende Godtgørelse for et lignende Arbejde. Hvad er vel Aarsagen til dette Forhold andet end den, at Rigsdagsmændene maa bevilge sig selv disse Diæter for hele Folkets Øjne? Denne offentlige Kon- trol er fuldt ud tilstrækkelig til at bevirke, at en Overvurde- ring af eget Arbejde ikke finder Sted. Maaske vil man indvende, at den offentlige Kontrol i dette Tilfælde medfører, at Arbejdet bliver saa daarligt be- talt, at der leveres anden Klasses Arbejde. Det er muligt. Jeg skal vel vogte mig for en Vurdering af Rigsdagens Ar- bejde. Men lad mig da tage et Eksempel fra et andet Om-