Kontrol Med Erhvervslivet
Forfatter: Jak. Kr. Lindberg
År: 1919
Forlag: A. Rasmussens Bogtrykkeri
Sted: Ringkøbing
Sider: 24
UDK: 338.98
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
raade. De ledende Mænd indenfor Landbrugets Andelsfore-
tagender spiller utvivlsomt nok saa stor en Rolle for Dan-
marks Økonomi som nogen ledende Mand idenfor Industri
eller Handel. I Retning af Energi, Dygtighed og Initiativ tror
jeg ikke, Forskellen bliver stor. Men der er en uhyre Forskel
paa Lønnen for det ydede Arbejde. Og Grunden er alene
den, at Andelsmændenes Honorarer for udført Arbejde er
under offentlig Kontrol.
En Andelsmand sætter sin Ære i at opnaa det bedst mu-
lige økonomiske Resultat af Virksomheden. Men det sker
ikke til Fordel for ham selv eller til Fordel for en Gruppe
Aktionærer, som kun har at klippe Kuponerne. Nej, det sker
til Fordel for Producenterne eller Forbrugerne.
Det gælder om, at ogsaa andre Erhvervs ledende Mænd
bibringes den samfundsmæssige Opfattelse, at de bør sætte
deres Ære i at yde det mindst mulige Udbytte til den an-
vendte Kapital, men det størst mulige Udbytte til Producenterne
— hvilket vil sige den størst mulige Løn til Arbejderne —
og de billigst mulige Varer til Forbrugerne. Lad dem saa
foreløbig blot selv fastsætte deres Vederlag som Driftsherrer
— men lad det ske for Offentlighedens Øjne.
Den i det foregaaende skitserede Plan kan inaaske bedst
karakteriseres saaledes: Erhvervenes Selvstyre under gensidig
offentlig Kontrol. Kun ad denne Vej kan der skabes Grund-
lag for en virkelig saglig Diskussion om, i hvilket Omfang
Samfundshensyn kræver Socialisering af de enkelte Erhverv
under en eller anden Form.
Jeg nærer for mit Vedkommende ingen Tvivl om, at
Udviklingen vil gaa i Retning af Socialisering. Men jeg øn-
sker helst, at Spørgsmaalet om Formerne for Socialiseringen
kan blive Genstand for den mest indgaaende Drøftelse. Det
vil under en saadan Drøftelse vise sig, at man for de for-
skellige Erhverv vil vælge vidt forskellige Former.
En ling er sikkert: Hvis Overklassen ikke godvilligt vil
indlade sig paa en saadan Drøftelse, hvis man vedblivende
nægter offentlig at gøre Rede for, ad hvilke Veje og med
hvilken samfundsmæssig Berettigelse de store Indtægter er-