Kontrol Med Erhvervslivet

Forfatter: Jak. Kr. Lindberg

År: 1919

Forlag: A. Rasmussens Bogtrykkeri

Sted: Ringkøbing

Sider: 24

UDK: 338.98

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
18 raade. De ledende Mænd indenfor Landbrugets Andelsfore- tagender spiller utvivlsomt nok saa stor en Rolle for Dan- marks Økonomi som nogen ledende Mand idenfor Industri eller Handel. I Retning af Energi, Dygtighed og Initiativ tror jeg ikke, Forskellen bliver stor. Men der er en uhyre Forskel paa Lønnen for det ydede Arbejde. Og Grunden er alene den, at Andelsmændenes Honorarer for udført Arbejde er under offentlig Kontrol. En Andelsmand sætter sin Ære i at opnaa det bedst mu- lige økonomiske Resultat af Virksomheden. Men det sker ikke til Fordel for ham selv eller til Fordel for en Gruppe Aktionærer, som kun har at klippe Kuponerne. Nej, det sker til Fordel for Producenterne eller Forbrugerne. Det gælder om, at ogsaa andre Erhvervs ledende Mænd bibringes den samfundsmæssige Opfattelse, at de bør sætte deres Ære i at yde det mindst mulige Udbytte til den an- vendte Kapital, men det størst mulige Udbytte til Producenterne — hvilket vil sige den størst mulige Løn til Arbejderne — og de billigst mulige Varer til Forbrugerne. Lad dem saa foreløbig blot selv fastsætte deres Vederlag som Driftsherrer — men lad det ske for Offentlighedens Øjne. Den i det foregaaende skitserede Plan kan inaaske bedst karakteriseres saaledes: Erhvervenes Selvstyre under gensidig offentlig Kontrol. Kun ad denne Vej kan der skabes Grund- lag for en virkelig saglig Diskussion om, i hvilket Omfang Samfundshensyn kræver Socialisering af de enkelte Erhverv under en eller anden Form. Jeg nærer for mit Vedkommende ingen Tvivl om, at Udviklingen vil gaa i Retning af Socialisering. Men jeg øn- sker helst, at Spørgsmaalet om Formerne for Socialiseringen kan blive Genstand for den mest indgaaende Drøftelse. Det vil under en saadan Drøftelse vise sig, at man for de for- skellige Erhverv vil vælge vidt forskellige Former. En ling er sikkert: Hvis Overklassen ikke godvilligt vil indlade sig paa en saadan Drøftelse, hvis man vedblivende nægter offentlig at gøre Rede for, ad hvilke Veje og med hvilken samfundsmæssig Berettigelse de store Indtægter er-