Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
97 — De i Tabellen anførte Tal ere beregnede paa Grundlag af de Op- lysninger, som findes om Maskineriets Anvendelse og Kulforbruget m. m. i de paa Togterne førte Økonomij our nater. Gennemsnitshastigheden er udregnet dels ved Hjælp af den udløbne Distance og Tiden under jævn Fremdrivning, dels paa Grundlag af Middelomdrejningérne i Minuttet og den paa Maskinprøver bestemte Omdrejningskurve; cle to Beregningsmaader afvige i Reglen kun lidt. Dernæst er opført Dampprøveforbruget og den til dette svarende teoretiske Virkningsradius. Af Økonomijournalen er uddragen Gennemsnitsforbruget af Kul til Fremdrivning samtUdenomsforbruget. Det vil ses, at Togtforbruget til Frern- drivning og Dampprøveforbruget afvige meget fra hinanden. Dette, skyldes forskellige Aarsager: Mangelfuld Fyring og Pasning af Maskineriet i det Hele taget og da navnlig det værnepligtige Maskinpersonels Mangel paa Erfaring og Øvelse; dernæst Kullenes Kvalitet: de Kul, som forbruges paa Togtet, ere sjældent saa gode som cle fra Orlogsværfte-t modtagne, paa Maskinprø verne benyttede Kul. Endvidere er der den betydelige Forøgelse i Kulforbruget, som skyldes Fyrrensningen. Dampprøverne have saa kort en Varighed, at det er unødvendigt at rense Fyr under dem; paa Togtet derimod maa dette udføres med kortere eller længere Tidsrnp,l 1 omrnm; nærmest afhængigt af Kullenes Beskaffenhed. Endelig er der den For- øgelse i Kulforbruget, som hidrører fra Forøgelser i Skibsmodstanden som Følge af større Dybgaaende, Vind og Sø, uren Bund, ugunstige Vand- dybder o. s. v. (jfr. § 71). Da Kulforbruget til Gang er Middelkulforbruget under jævn Fremdrivning, og Kulforbruget vokser mindst med tredie Po- tens af Hastigheden, maa Dampning ved højere Hastigheder end Middel- hastigheden, f. Eks. cle reglementerede Togtprøver, hæve Middelkulforbruget over det, der ellers vilde svare til Middelliastigheclen. Udenomsforbruget af Kul er det Kulforbrug, som medgaar til Driften af Skibets Hjælpemaskineri m. m. Forbruget under Gang er betydelig mindre end det, der behøves, naar Hoveclmaskineriet ikke er i Brug. For- bruget af Kul til Drift af den indenbords elektriske Belysning danner den væsentligste Del af Udenomsforbruget. Dette bliver noget mindre end efter Tabellen, dersom Varmeapparaterne ikke ere i Gang. I Panserskibene, Panserbatterierne, Krydserne og Torpedobaade med to Vandrørskedler er man gaaet ud fra, at kun det halve Antal Kedler er i Brug, og at Kedelskiftning i Skibene finder Sted efter fem, i Torpedo- baadene efter et Ktmaals Dampning. Kul til et tilsvarende Antal Op- fyringer maa derfor medtages. Paa Grundlag af de ovennævnte Kulforbrug og Gennemsnitshastig- heden paa Togtet er udregnet Kulforbruget pr. Kvml., og af dette og Kulbeholdningen den sande Virkningsradius. Ligesom denne under sær- deles uheldige Forhold, som længere Tids Dampning ander ugunstige Maskineriet i Flaadens Skibe. 13