Maskineriet i Flaadens Skibe

Skibets Hjælpemaskineri. VIII. Skibet og dets Styring. 76. Energikilder. Trylcdamp. Ligesom Hovedmaskineriet faar Skibets Hjælpemaskineri Drivkraft ved Damp, udviklet ved Kuls Forbræn- ding i Skibets Kedler. Er Skibet under Gang, faas Dampen til begge Formaal fra Hovedkedlerne. Til Ankers eller veel Bolværk benyttes i ældre Skibe med Ilclrørskedler en af disse til Driften af Hjælpemaskineriet („Helgoland“ m. fl.); i større Skibe med Vandrørskedler („Skjold“ m. fl.) leverer en Hjælpekedel Dampen; den er af den høje cylindriske Type og kan være opstillet i Dækshuset („Skjold“) eller ved en af Fyrpladserne („Herluf Trolle“ m. fl.7 Fig. XXII1 c og 2). „Dannebrog“ har veel den ene Fyrplads en lille Hjælpekedel til Dampvarmeapparatet. Hjælpekedlens Kedeltryk er lavere end Hovedkedlernes; dens Optræk fører til Hoved- skorstenen. Hjælpekedlen er nærmest bestemt til Driften af det elektri- ske Lys og er ikke stor nok til at give Damp samtidigt til hele Hjælpe- maskineriet. Sædvanligt drives Hjælpemaskinerne ved Damp uden Omsætning; i nyere Skibe benyttes dog hyppigt Elektromotorer (§ 79). Spildedampen gaar enten til en Hovedkondensator („Herluf Trolle“ m. fl.) eller en For- tætter for Smaamaskiner; denne kan være opstillet paa Apteringsclækket („Tordenskjold“ m. fl.), ved en Fyrplads („Valkyrien“ m. fl.) eller i et særskilt Rum, Dynamorummet („Skjold“). Fortætningsvandet kan pumpes tilbage til den Kedel, som benyttes. Damp- og Spildedampledningerne ere tid- ligere omtalte; sædvanligt findes der paa vedkommende Dampapparat en Af spærrings ventil saavel paa Damp- som paa Spildedampsiden. Nogle af Hjælpemaskinerne arbejde bedst med Damp, hvis Tryk er nedsat gen- nem en Trykformindsker, saa som Styremaskinen (§ 91); paa Dampled- ningen til Dampvarrneapparater findes altid Trykformindsker. Paa Lys- maskinens Spildedamprør er der undertiden en Modtryksventil („Be- skytteren“).