1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

 om man af det Foregaaende vil have set, fandtes der en naturlig Forbindelse mellem Tiden og den Idé, Lasenius Kramp fremsatte. Netop fordi der var kommet nyt Liv i alle Forhold, kunde hans Planer finde Øre og blive virkeliggjorte. Men hertil kom endvidere, at der indenfor det særlige Omraade, hvor han indledede sin Virksomhed, var den rette Modtagelighed til- stede. Som naturligt var, begyndte han, da han selv var Sned- ker, med Snedkerne. Han kunde her have været forud for sine Standsfæller, og da vilde hans Forsøg næppe være lykkedes. Men allerede den lille Omstændighed, at det ogsaa var to Snedkere, som i 1828 havde oprettet den før nævnte »Prins Frederik Ferdinands Søndags-Tegneskole« i Aarhus, tyder paa, at der indenfor dette Fag var særlig Modtagelighed tilstede. Og var dette Tilfældet i en Provinsby, som den Gang endnu ikke var Landets største Kjøbstad, er der Sandsynlighed for, at det i endnu langt større Grad var Tilfældet i Kjøbenhavn. Saaledes forholdt det sig ogsaa. De kjøbenhavnske Snedkere havde vistnok i mindre Grad end deres Standsfæller lidt under de daarlige Tider1). Allerede Fagets Talrighed taler herfor; der var i Kjøbenhavn i 1779 i Snedker- lavet 108 Mestre, 234 Svende og 123 Drenge2). Den Velstand, som en livlig Handelsvirksomhed havde fremkaldt i Slutningen af forrige Aarhundrede i Kjøbenhavn, havde skabt velhavende Hjem, i hvis Udstyrelse ogsaa Snedkerne tik deres Andel. Derved var der lagt en Grund, som kunde hjælpe disse — 20 —