1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Overskou havde selv staaet i Snedkerlære3). Og det er vistnok ogsaa en Snedkerdreng, om hvem Præsten C. H. Visby fortæller, at han om Aftenen efter endt Værkstedstid og efter at have besøgt Aftenskolen maatte blive oppe og vente paa, at Mesteren skulde komme hjem, for at lukke denne ind. Da Mesteren var en Fyldebøtte, der tilbragte den halve Nat paa Værtshus, kunde Drengen som Regel ikke holde sig vaagen og faldt i Søvn, af hvilken Grund han da blev vækket af Mesteren med en kraftig Lussing, naar denne kom hjem4). Læretiden var et Slaveri, Svendetiden et Solderi. De udlærte Drenge blev kaldte »de Frigivne«, og ikke med Urette; thi de slap da ud fra den Trældom, der som Regel betegnede Læretiden. Til Gjengjæld nød de deres Frihed saa ustyrlig som vel muligt. De drak og soldede og sloges af alle Kræfter. »Herberget« var Skuepladsen for deres Bedrifter, og Krofaderen op- muntrede dem af bedste Evne ialtfald til at drikke. Der er ingen Grund til at tro, at Snedkersvendene have været hverken bedre eller værre end andre Svende, om hvis Herbergsliv der foreligger en Kække Historier. Det er ialtfald vistnok ogsaa om en Snedkersvend, der fortælles, at han efter et ualmindelig grundigt og solidt Slagsmaal paa Kroen kom hjem med Stumperne af den nye Vest, han havde paa, da han gik ud, i Lommen. Og var det galt herhjemme, kunde det ofte blive endnu værre, naar Svenden drog paa Vandring, maatte fægte sig frem ad Landevejene, pleje Kammeratskab med alskens Pak og del- tage paa Lavsherbergene i de forskjellige Byer i de vilde Scener, som der forefaldt. Man kan i den senere saa bekjendte Pianofortefabrikant C. C. Hor- nungs Livserindringer læse, hvor fortvivlet og ulykkelig en blød og stilfærdig Karakter som hans følte sig ved at skulle deltage i dette Liv5). Det er ikke sandsynligt, at Svendene kunde aflægge deres gamle Vaner i nogen synderlig Grad, fordi de blev Mestre. Ogsaa de agtbare Sned- kermestre, der vare bievne optagne i Lavet og havde faaet Hus og Hjem, holdt af at opfriske de gamle Minder ved Kvartalssammenkomsterne. Der foreligger Vidnesbyrd — blandt Andet i Form af Regninger paa Traktering ved Sam- menkomsterne — om, hvor lystig det kunde gaa til ved slige Lejligheder. Efter Nutidens Begreber ere Beløbene ikke altid særlig store, fordi man dengang levede billig, men det er dog altid et Vidnesbyrd om, hvad der blev fortæret, naar en Regning fra 1804, stilet til Oldermanden, lyder paa 25 Rdl. 3 Mk. for 68 Flasker Vin og 7 Boller Punsch til 7 Rdl., medens Totalbeløbet er 76 Rdl. 4 Mk. Ogsaa i en Regning fra 1806 paa ialt 22 Rdl. 12 Sk. ere Hovedposterne: — 37 —