1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1887
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 98
UDK: 373.62(489) Sme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
der dernæst toges fat paa: Udgivelsen af Tegninger, kunde man efter Ordlyden
af Kramps Indbydelse tro kun stod tor ham som en fjernere Opgave, men
dette var dog næppe saa. Han havde vistnok tværtimod ligefra Begyndelsen
betragtet Udgivelsen af saadarme Tegninger som et væsentligt Led i Forenin-
gens Virksomhed; ialtfald tøvede han ikke længe med at realisere Ideen.
Allerede i det sjette Møde, Bestyrelsen afholdt, den 31te Oktober, bragte han
denne Sag frem. Det hedder herom i Protokollen:
»laften vedtoges, at Selskabet burde begynde sin Virksomhed med at
udgive Tegninger over Møbler til Brug for Selskabets Medlemmer. I Anledning
heraf diskuteredes over Maaden, der i dette Tilfælde var mest hensigts-
svarende.«
Hverken Mere eller Mindre staar der. Denne Diskussion, der blev
Udgangspunktet tor en væsentlig, lige til Nutiden fortsat Gren af Foreningens
Virksomhed, er destoværre ikke gjengiven. Hvor interessant vilde det ikke
have været nu at se, hvilke Anskuelser man dengang havde om denne Sag.
Men maaske tør det antages, at Meningerne om, hvad der tilsigtedes med
lldgivelsen af Tegninger, endnu ikke vare synderlig klare, hvilket den følgende
Forhandling synes at bekræfte. Derimod ses det, at man strax fra Begyn-
delsen ønskede at komme paa det Rene med, hvad et sligt Foretagende kunde
komme til at koste: thi man syntes ikke ret at stole paa den Anskuelse, For-
manden i sin Tid havde udtalt, at en slig Virksomhed kunde bringe Foreningen
Indtægt. Dette Standpunkt f'remgaar da og&aa af, hvad der blev vedtaget.
»Man besluttede — hedder det i Protokollen — at Formanden skulde fore-
spørge sig hos nogle Kunstnere om Honoraret for enhver saadan Tegning og
forresten afgive en Betænkning over dette Punkt i næste Møde«.
Den Mand, til hvem Kramp derpaa henvendte sig, var »Artist Hansen«,
den senere saa berømte Bygmester Friherre Theophilus Hansen, der da som
ung Mand havde udfoldet den allerede før omtalte ikke ubetydelige Virksomhed
som Tegner for Haandværkere. Som Udgivelsen af Forbilleder tor Haand-
værkere var aldeles i Hetsch’s Aand, saaledes var det ogsaa naturligt, at
man henvendte sig til en af hans dygtigste Disciple, og Hansen havde jo
desuden allerede tidligere tegnet Møbler for Snedkere. Hansen svarede da
ogsaa, at »han med Fornøjelse vilde staa Selskabet bi i Raad og Daad«. Mere
positive Resultater kom man dengang ikke til, men man forstaar dette bedre,
naar man i det Følgende ser Formanden rejse det Spørgsmaal i Bestyrelsen, om
— 4'7 —