1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1887

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 98

UDK: 373.62(489) Sme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
der dernæst toges fat paa: Udgivelsen af Tegninger, kunde man efter Ordlyden af Kramps Indbydelse tro kun stod tor ham som en fjernere Opgave, men dette var dog næppe saa. Han havde vistnok tværtimod ligefra Begyndelsen betragtet Udgivelsen af saadarme Tegninger som et væsentligt Led i Forenin- gens Virksomhed; ialtfald tøvede han ikke længe med at realisere Ideen. Allerede i det sjette Møde, Bestyrelsen afholdt, den 31te Oktober, bragte han denne Sag frem. Det hedder herom i Protokollen: »laften vedtoges, at Selskabet burde begynde sin Virksomhed med at udgive Tegninger over Møbler til Brug for Selskabets Medlemmer. I Anledning heraf diskuteredes over Maaden, der i dette Tilfælde var mest hensigts- svarende.« Hverken Mere eller Mindre staar der. Denne Diskussion, der blev Udgangspunktet tor en væsentlig, lige til Nutiden fortsat Gren af Foreningens Virksomhed, er destoværre ikke gjengiven. Hvor interessant vilde det ikke have været nu at se, hvilke Anskuelser man dengang havde om denne Sag. Men maaske tør det antages, at Meningerne om, hvad der tilsigtedes med lldgivelsen af Tegninger, endnu ikke vare synderlig klare, hvilket den følgende Forhandling synes at bekræfte. Derimod ses det, at man strax fra Begyn- delsen ønskede at komme paa det Rene med, hvad et sligt Foretagende kunde komme til at koste: thi man syntes ikke ret at stole paa den Anskuelse, For- manden i sin Tid havde udtalt, at en slig Virksomhed kunde bringe Foreningen Indtægt. Dette Standpunkt f'remgaar da og&aa af, hvad der blev vedtaget. »Man besluttede — hedder det i Protokollen — at Formanden skulde fore- spørge sig hos nogle Kunstnere om Honoraret for enhver saadan Tegning og forresten afgive en Betænkning over dette Punkt i næste Møde«. Den Mand, til hvem Kramp derpaa henvendte sig, var »Artist Hansen«, den senere saa berømte Bygmester Friherre Theophilus Hansen, der da som ung Mand havde udfoldet den allerede før omtalte ikke ubetydelige Virksomhed som Tegner for Haandværkere. Som Udgivelsen af Forbilleder tor Haand- værkere var aldeles i Hetsch’s Aand, saaledes var det ogsaa naturligt, at man henvendte sig til en af hans dygtigste Disciple, og Hansen havde jo desuden allerede tidligere tegnet Møbler for Snedkere. Hansen svarede da ogsaa, at »han med Fornøjelse vilde staa Selskabet bi i Raad og Daad«. Mere positive Resultater kom man dengang ikke til, men man forstaar dette bedre, naar man i det Følgende ser Formanden rejse det Spørgsmaal i Bestyrelsen, om — 4'7 —